» 
allemand anglais arabe bulgare chinois coréen croate danois espagnol estonien finnois français grec hébreu hindi hongrois islandais indonésien italien japonais letton lituanien malgache néerlandais norvégien persan polonais portugais roumain russe serbe slovaque slovène suédois tchèque thai turc vietnamien
allemand anglais arabe bulgare chinois coréen croate danois espagnol estonien finnois français grec hébreu hindi hongrois islandais indonésien italien japonais letton lituanien malgache néerlandais norvégien persan polonais portugais roumain russe serbe slovaque slovène suédois tchèque thai turc vietnamien

définition - København

voir la définition de Wikipedia

   Publicité ▼

locutions

-AG København • Aalborg Universitet København • Almuevennen (København) • Alt om København • Arbejdernes Andels Boligforening (København) • Arkitektur i København • Axeltorv (København) • B-Kvarteret (København) • Bispedømmet København • Boligkrisen i København 1908 • Botanisk Have (København) • Buddhistisk Center København • Byfornyelsen (København) • Cæciliaforeningen (København) • DR København • Den Sociale Højskole i København • Det Ny Teater (København) • Det hændte i København • Det kære København • Domhuset i København • Enghaveparken (København) • Erhvervsakademiet København Nord • F.C. København • F.C. København Håndbold • F.C. København i internationale turneringer • F.C. København sæson 2005/2006 • F.C. København sæson 2006/2007 • Floorball-Fællesskabet København • Fodboldspillere fra F.C. København • Forelsket i København • Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København • Forum København • Freden i København • Gammeltorv (København) • Geocenter København • Godsforbindelsesbanen ved København • Grønningen (København) • Gyldenløvesgade (København) • Hammerichsgade (København) • Helligåndshuset i København • Hotel Hafnia (København) • Hotel Imperial (København) • Husum (København) • IT-Universitetet i København • Indre By (København) • Ingeniørhøjskolen i København • Istedgade (København) • Jagtvej (København) • Jernporten (København) • Juridisk Forening (København) • Kampmannsgade (København) • Kanal København • Koleraepidemien i København 1853 • Kultur i København • København (dagblad) • København (flertydig) • København (skoleskib) • København (skuespil) • København 1699 • København 1728 • København Zoo • København, Kalundborg og - ? • København-Bonn-erklæringerne • København-Slangerup Banen • Mediehuset København • Minister for FN's klimakonference i København i 2009 • Museer i København og Omegn • Natbusser i København • Nørrebro (København) • Nørreport (København) • Palads Teatret (København) • Palladium (København) • Pan (København) • Priser uddelt til personer i F.C. København • Pumpehuset (København) • Ridderakademiet i København • Ring 2 (København) • Rudolph Berghs Gade (København) • Rådhuspladsen (København) • Saltlageret (København) • Scala (København) • Slaget om København • Stormen på København 1659 • Terrorøvelsen i København 2007 • Torvegade (København) • Trianglen (København) • Trænere for F.C. København • Unge piger forsvinder i København • Vega (København) • Vesterbro (København) • Vesterbrogade (København) • Vesterbros Torv (København) • Vesterport (København) • Vestindisk Pakhus (København) • Vestre Kirkegård (København) • Vor Frue Kirke (København) • World Trade Center (København) • Åboulevarden (København) • Østerbro (København) • Østerbrogade (København) • Østerport (København) • Østre Anlæg (København)

dictionnaire analogique



   Publicité ▼

Wikipedia

København

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København)
København
KøbstadsvåbenBysegl
Et kig over byen set fra Vor Frelsers Kirke. Christiansborg ses midt i billedet.
Overblik
Land: Danmark
Motto:Intet
Borgmester
/Overborgmester:
Bl.a. Frank Jensen (Kbh. K.)
Jørgen Glenthøj (Fr.b. K.)
Hans Toft (Gent. K.)
Karin Søjberg Holst (Glads. K.)
{{{adminenhedtype1}}}:{{{adminenhed1}}}
Region:Region Hovedstaden
{{{adminenhedtype3}}}:{{{adminenhed3}}}
Grundlagt:Bebyggelse omkring 800-tallet, Absalon byggede en borg i 1167
Postnummer:{{{postnr}}}
Demografi
Byen København:1.167.569 (2009)
 - Areal:km²
 - Befolkningstæthed:pr. km²
Hovedstadsregionen:1.875.179 (2009)
 - Areal:2.923 km²
 - Befolkningstæthed:642 pr. km²
{{{indbygtype3}}}:{{{indbyg3}}}
 - Areal:{{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed:{{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone:GMT {{{tidszone}}}
Højde Moh.:{{{højde}}} m
Hjemmeside:{{{webside}}}
Oversigtskort

København
Københavns beliggenhed

55°41′N, 12°34′E

Koordinater: 55° 41′ N, 12° 34′ Ø

København (IPA: [kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]) er Danmarks hovedstad og er med 1.167.569 indbyggere (2009) landets største by.[1] Københavns Kommune er centrum i byen København og er med sine 518.574 indbyggere (2009) Danmarks mest befolkningsrige kommune.[2] København er centrum for Nordens største metropolregion, Øresundsregionen, der omfatter bymæssig bebyggelse på begge sider af Øresund og omfatter 2,3 mio. indbyggere.[3] Som hovedstad giver byen plads til Danmarks vigtigste institutioner som Folketinget, Kongehuset og centraladministrationen. Byen er Danmarks kulturelle og økonomiske kraftcenter og på trods af dens geografisk set yderlige placering i Danmark også et vigtigt trafikknudepunkt med den vigtigste lufthavn og banegård og en af de største havne.

København ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af Amager. En række broer og tunneller forbinder de sjællandske og amagerkanske bydele.[4] Siden 2000 har København og Malmø været forbundet af Øresundsforbindelsen.

Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 800 hvor der lå et mindre fiskerleje. Fra 1300-tallet bliver byen Danmarks rigeste og mest betydningsfulde. En status som byen har fastholdt lige siden og i dag bor ca. 20% af Danmarks befolkning i byen. Efter en økonomisk nedgangstid har byen det sidste årti oplevet økonomisk og kulturel fremgang og står nu stærkere både nationalt og internationalt.

Byen er hjemsted for en række store virksomheder og kulturinstitutioner som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Parken, Nationalmuseet og Operaen.

Indholdsfortegnelse

Navnet

I middelalderen hed byen på gammeldansk Køpmannæhafn, et navn der skulle betyde købmændendes havn, et udtryk for den betydning købmændene havde for byen på dette tidspunkt. En række andre navne bygget over det oprindelige danske navn for byen bruges på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk og nederlandsk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, fransk, portugisisk og spansk Copenhague, latin Hafnia, italiensk Copenaghen, svensk Köpenhamn, ungarsk Koppenhága, finsk Kööpenhamina, tjekkisk Kodaň, polsk Kopenhaga, russisk Kопенга́ген (Kopengagen) og islandsk Kaupmannahöfn. Den latinske udgave af navnet blev i øvrigt i 1923 basis for navngivningen af det netop opdagede grundstof hafnium, idet opdagelsen skete på det nuværende Niels Bohr Institutet.

Kaldenavne

Som det hører storbyer til har København også kaldenavn og endda flere af slagsen:

  • Kongens København: gennem århundrederne har skiftende konger sat deres præg på hovedstaden. Det gælder navnlig Christian 4., der foruden at udvide området indenfor byvoldene til det tredobbelte bidrog med bygninger som Rosenborg, Rundetårn og Børsen. Mens hans efterkommer Christian 6. byggede det første Christiansborg, og Frederik 5. lagde navn til kvarteret Frederiksstaden.
  • Byen med de skønne tårne: turistslogan skabt af brygger Carl Jacobsen i 1910. Det hentyder til de mange tårne og spir, der dengang som nu sætter sit præg på navnlig Indre By, og hvortil den generøse brygger i øvrigt også selv bidrog i form af spiret på Nikolaj Kirke. Selve sloganet er inspireret af slagordet "St. Gimignano delle belle torre" om den norditalienske by St. Gimignano, der også er kendt for sine mange tårne.[5]
  • Wonderful Copenhagen: vidunderlige København. Både et turistslogan gjort kendt af skuespilleren Danny Kaye, der sang om byen i en film fra 1952 om H.C. Andersen, og navnet på byens officielle turistorganisation, Wonderful Copenhagen.

Af og til ses desuden Nordens Paris, men denne smigrende sammenligning med Byernes by er i modsætning til de andre ikke eksklusiv, for den deles med både norske Tromsø og danske Aalborg.

Afgrænsning og definition

I daglig tale bruges navnet København om både Københavns Kommune og om byen som helhed, der også omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner. Nærværende artikel omfatter byen som helhed, i det de enkelte kommuner desuden har hver deres artikel (se oversigten længere nede).

Det samlede byområde defineres af Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks Statistik på baggrund af FN's retningslinjer, hvor et byområde for at blive betragtet som samlet ikke må have mere end 200 meter mellem husene (i det parker og lignende ikke medregnes).[6] Mange indbyggere i København identificerer sig dog med den kommune, de bor i, blandt andet for at distancere sig fra Københavns Kommune, der som langt den største kommune naturligt ofte stjæler billedet. I praksis er København dog så tæt bebygget, at man mange steder kun vanskeligt kan se hvor grænserne mellem de enkelte kommuner faktisk går. Udenforstående vil dog typisk betragte byen som en helhed, om end der dog også her af og til ses en fejlagtig tendens til enten at indskrænke til Københavns Kommune eller udvide til hele Hovedstadsregionen, der imidlertid også omfatter en række andre byer og deciderede landområder. Følgen er at man af og til ser Københavns indbyggertal angivet som ca. 0,5 mio. (kommunens) eller ca. 1,8 mio. (regionens), hvor det rette er ca. 1,1 mio.[7]

Selv om byområdet er klart afgrænset fra myndighedernes side er disse dog ikke enige om betegnelsen. Kort & Matrikelstyrelsen taler således om København, mens Danmarks Statistik taler om Hovedstadsområdet, alt imens Vejdirektoratet skriver Storkøbenhavn på skiltene langs indfaldsvejene. København er imidlertid den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret af Stednavneudvalget.[8] Det er dog i alle tilfælde det samme område, der menes.

Til yderligere forvirring lægger både byen og dens funktion som hovedstad imidlertid også navn til en række inddelinger og lokaliteter, som langt fra alle følger det nuværende byområde. For eksempel omfatter Region Hovedstaden også Bornholm, uanset at denne ø ligger ca. 130 km væk fra resten af regionen. Mens forgængeren Københavns Amt trods navnet ikke omfattede Københavns Kommune, uanset at dets hovedsæde i en årrække faktisk lå i den kommune.

Historie

Uddybende artikel: Københavns historie.

Forhistorie frem til 1100-tallet

Der findes en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark ved Øresund fandt man f.eks. for ganske nyligt levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne minder om menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Indtil for nylig gik man ud fra, at der omkring år 1000 sandsynligvis ikke var andet end et lille fiskerleje der, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå umiddelbart nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 800. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden[9].

Første gang Københavns forgænger under navnet "Havn"[10] nævnes i kilderne er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år, hvilket er et tegn på, at byen i forhold til andre danske byer på denne tid har været af sekundær betydning.

Grundlæggelse

Det er sandsynligt, at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyer Lund og Roskilde og dermed har været et vigtigt punkt for trafik og handel mellem de to byer. Den naturlige havn samt den lille ø Slotsholmen, som var let at forsvare, har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, da den lille by "Hafn" eller "Køpmænnahafn" ifølge Saxo Grammaticus omkring 1160 overdrages til biskoppen Absalon. Det helt nøjagtige årstal kendes ikke, for det gavebrev, som Absalon fik med, er forsvundet. På Rigsarkivet ligger dog et dokument udstedt godt 30 år senere, den 21. oktober 1186. Dette dokument er et stadfæstelsesbrev fra den daværende pave, Urban 3., et pergament med paveseglet hængende sidst i brevet. Fra omkring 1167-1171 byggede Absalon en borg og en bymur på stedet. Sandsynligvis lå borgen på Slotsholmen, hvor Christiansborg ligger i dag. Det var sandsynligvis også Absalon, der byggede byens første kendte kirke, Sct. Clemens.

De øvrige byer, som blev overdraget til Absalon var: Serridslev, Vigerslev, Valby, Brønshøj, Emdrup, Vanløse og Virum, Bagsværd, Rødovre, Tårnby og Nærum.

København i middelalderen

Københavns segl fra 1296

Under Absalons ledelse begyndte byen at vokse, og især i 1200-tallet udvidede byen sig, så den efterhånden kom til at dække en større del af området mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. Vor Frue Kirke, Gråbrødre Kloster, Skt. Peder og Skt. Nikolai blev alle bygget i første halvdel af det 13. århundrede. Det 13. århundrede var en urolig tid i dansk historie, hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og danske kongers indædte kamp om retten til byen og dens gods. Biskop Jacob Erlandsen kunne dog i 1251 tvinge den pressede kong Abel til at overgive ham i byen, og denne biskop gav i 1254 byen dens første stadsret. Men blot fem år senere, i 1259, blev byen dog angrebet og indtaget af den rygiske fyrst Jaromar.

Efterhånden begyndte byen at vokse sig til rigets største og mest betydningsfulde, selv om den endnu ikke var blevet hovedstad. Placeringen midt i riget (Skåne var dengang dansk) var ideel. Den fremadstormende hansestads-bevægelse, der var i krig med den danske kong Valdemar Atterdag, indtog byen og ødelagde borgen i 1368, hvilket vidner om byens betydning for handel og krigsføring på dette tidspunkt. I 1419 lykkedes det endelig en dansk konge, Erik af Pommern, permanent at tage magten over byen fra kirken. De danske konger betragtede fra nu af denne stad som deres vigtigste by, og i 1443 gjorde Christoffer 3. byen til kongelig residensby. 1479 blev universitetet grundlagt.

Under reformationen og Grevens Fejde stillede byens borgere sig på den tabende Christian 2.´s side, men blev dog skånet for større repressalier, da den nye kong Christian 3. ville holde sig gode venner med borgerne.

Renæssancen, enevælde og oplysningstid

Nyboder i dag. Oprindeligt var bygninger røde og hvide.

Christian 4. fik stor betydning for København. Under ham blev byens gamle mure langs Gothersgade lagt ned og udvidet, så de nu gik langs den nuværende jernbanelinje mellem Nørreport og Østerport, udenom det af Christian 4. nyanlagte Nyboder, mens de eksisterende volde rundt om middelalderbyen blev kraftigt moderniseret. Københavns volde blev også udvidet med forsvarsanlæg af det nyanlagte område Christianshavn. Fra 1658-1660 under Første Karl Gustav-krig var København som sidste område i riget under dansk kontrol, men under belejring fra de svenske tropper anført af Karl 10. Gustav. I februar 1659 forsøgte svenskerne at indtage byen ved et stormløb, men en fælles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage. Efter det mislykkede stormløb holdt svenskerne dog byen belejret helt frem til 27. maj 1660.

Ved indførelse af enevælden i 1660 under Frederik 3. blev København en endnu vigtigere by i Danmark, fordi det var herfra den stadigt mere centralistiske danske stat blev styret. Byen var imidlertid tosproget. Mellem en tredjedel og fjerdedel af befolkningen havde tysk som talesprog, enten de var indvandret fra kongens tyske provinser eller fra andre egne af Tyskland. Indtil 1772 var hærens officielle sprog også tysk.[11]

I 1664 blev byens befæstning færdiggjort med bygningen af Kastellet ved Østerport. I 1711-1712 hærgede en af de værste pestepidemier i Københavns historie. Pesten krævede cirka 22.000 af byens omkring 60.000 indbyggere. Nogle år efter gik det endnu en gang galt, da lige over en fjerdedel af byen gik op i røg ved en bybrand i 1728.

Inspireret af sydlige ideer grundlagde man i 1748 Frederiksstaden nord for Kongens Nytorv. Det blev til et meget flot og veltilrettelagt nyt kvarter, med Amalienborg som den flotteste del af kvarteret. I sidste halvdel af det 18. århundrede oplevede København en enorm opgangstid som følge af den profitable handel mellem de stridende magter, England og Frankrig. Opgangsperioden sluttede dog for en tid, da først Christiansborg brændte i 1794 og siden en bybrand i 1795 hærgede den indre by, og derefter kom den britiske flåde på besøg under selveste Lord Nelson for at afkræve Danmark sin flåde, se Slaget på Reden 1801, hvilket også skadede dele af byen. Skaderne havde dog langt fra det omfang som det landsatte britiske hær gjorde under det engelske bombardement af byen i 1807, 90 procent af byens huse med halmtag brændte ned da det britiske militær brugte det ny våben - krudtdrevne raketter der var ladet med fosfor. Her blev også den middelalderlige Vor Frue Kirke gennemskudt af engelske brandbomber, og gik op i flammer. Det meste af Københavns indre bybillede er præget af genopbygningen efter dette bombardement og de forudgående bybrande.

Fra 1807 til 1. verdenskrig

Genopretningen af privatboliger efter bombardementet i 1807 gik hurtigere end genopførelsen af Latinerkvarteret med Vor Frue Kirke. Landet gik bankerot i 1813, og der var ikke råd til at genopføre Universitetet, Metropolitanskolen eller Vor Frue Kirke før et godt stykke ind i 1800-tallet. Frue Kirke blev en rent klassicistisk bygning, tegnet af den store arkitekt C.F. Hansen, hvis stil kom til at præge byen.

Udsigt fra Børsen mod nord (1890-1900) over Slotsholmskanalen. I baggrunden ses fra venstre Helligåndskirken, Rundetårn og Trinitatis Kirke, Sankt Nikolaj Kirke (inden spiret blev genopført) og til højre Holmens Kirke. Til venstre ses bl.a. en hestetrukken sporvogn.

Omsider kom der i løbet af det 19. århundrede gang i økonomien, og dette affødte en enorm udvikling i byen. Kulturelt set kom København til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker, Guldalderen, som ud over C.F. Hansen præges af bl.a. Bertel Thorvaldsen og Søren Kierkegaard.Herefter fulgte industrialiseringen i anden halvdel af det 19. århundrede. Efter en frygtelig koleraepidemi i 1853 besluttede man endelig at nedlægge de gamle, snærende volde med porte, som blev aflåst hver aften. Militæret havde allerede i 1852 rykket demarkationslinjen mod nord, ud på den anden side af Søerne i erkendelsen af, at voldene ikke kunne forsvare byen. I 1856, efter epidemien, der kostede henved 4.800 menneskeliv, ophørte København så med at være en fæstningsby, og Nørreport blev som den første port revet ned samme år og de øvrige året efter.[12]

Det blev nu tilladt at bygge permanent, grundmuret nybyggeri uden for voldene. Denne frigivelse i kombination med en meget liberal byggelovgivning førte til et byggeboom i brokvartererne, Nørrebro (fra 1850'erne og frem), Vesterbro (ditto), Østerbro (fra 1880'erne og frem), Amagerbro (fra 1890'erne og frem) og Islands Brygge (etableret 1905) og en betydelig forøgelse af indbyggertallet. Omkring 1800 boede der cirka 100.000 mennesker i hovedstaden og i starten af det 20. århundrede boede der næsten 500.000.

De nye bydele blev meget forskellige. Frederiksberg blev en selvstændig sognekommune i 1857, og samme år blev villakvarteret Rosenvænget på Østerbro grundlagt. Disse to enklaver blev borgerskabets og velhavernes kvarterer, hvor der var natur, lys og luft og for Frederiksbergs vedkommende også underholdning, teater samt landets første zoologiske have. Frederiksberg har beholdt sin autonome status og sin lavtbebyggede karakter helt op til i vore dage. Nørrebro og Vesterbro blev derimod meget tæt bebygget og blev hurtigt arbejdernes bydele.

Selve voldene blev først sent i århundredet omdannet til parker - først Ørstedsparken og Botanisk Have, senere Østre Anlæg og den nu forsvundne Aborrepark. Området mod vest nær Tivoli blev i 1880'erne et forlystelseskvarter. Tivoli var allerede blevet anlagt i 1843 uden for voldene. En del nye offentlige institutioner blev anlagt langs de tidligere volde - Polyteknisk Læreanstalt, Københavns Universitets Observatorium, Det tekniske Selskabs Skole og ikke mindst mange nye museer, herunder Statens Museum for Kunst. Samtidig skød en masse nye kirker op i brokvartererne.

Som erstatning for den gamle fæstning vedtog Estrup-regeringen fra 1886 byggeriet af det store befæstningsbyggeri, herunder Vestvolden, der var Danmarks største arbejdsplads, kun senere overgået af Storebæltsforbindelsen. Fæstningsbyggeriet på landjorden stoppede i 1894, men op til under 1. verdenskrig blev søbefæstningen udbygget. Amagersiden fik aldrig en landbefæstning, hvilket forklarer, hvorfor Christianshavns Vold blev bevaret. Opførelsen af store projekter som Frihavnen (1894), der var et modsvar til Hamborgs frihavn, Rådhuset (1905) og Hovedbanegården (1911) satte også sine spor. København var blevet en industriel storby, hjemsted for virksomheder i international målestok såsom Burmeister & Wain, Østasiatisk Kompagni og Det Store Nordiske Telegrafselskab.

Fra 1. verdenskrig til i dag

Efter 1. verdenskrig var der knaphed på de fleste ting, og en stor arbejdsløshed var medvirkende til en del uro, især udsprunget fra de københavnske arbejderkvarterer. Efterhånden blev meget af byudviklingen lagt ud i de nye forstæder, hvor de første villakvarterer begyndte at dukke op. Denne udvikling blev også hjulpet af udvidelsen af den kollektive trafik, bl.a. åbningen af S-togs-linjerne fra 1934.

Under 2. verdenskrig blev København ligesom resten af Danmark besat af de tyske tropper, indtil krigen endte 5. maj 1945. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes, at Shellhuset, der var hovedkvarter for Gestapo, d. 21. marts 1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev Den Franske Skole på Frederiksberg uheldigvis også ramt, hvorved mange børn blev dræbt. Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse.

Efter krigen fik den stigende bilisme en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fik fingerplanens ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togs-trafik til at blive lidt udvandet. Nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet. I 1960´erne syntes udviklingen i Københavns Kommune at være gået nærmest i stå, mens man i forstadskommunerne byggede på livet løs. Især Gladsaxe Kommune under Erhard Jakobsen blev et eksempel på denne rivende udvikling i Københavns omegnskommuner.

Efter en række nedgangsår fra 1960'erne begyndte København at vende en negativ udvikling omkring 1990. Især med byfornyelsesplanerne fra 1991 blev mange nedslidte kvarterer langsomt men sikkert til smarte og eftertragtede bydele. Mest markant er i denne sammenhæng udviklingen på Vesterbro. De mange sammenlægninger af mindre lejligheder har skabt en del meget attraktive lejligheder. I dag er København en storby i rivende udvikling med bl.a. metro, en moderne sports- og kulturarena Parken og helt ny bydele (Ørestad, Islands Brygge, Teglholmen) tæt på byens centrum. Med bygningen af Øresundsbron i 2000 er København tillige blevet centrum for Øresundsregionen, en region der i stadig større grad binder Nordøstsjælland og det vestlige Skåne sammen.

Fil:Kommandantens Gaard.JPG
Eksempel på byggeri fra 2000'erne på Islands Brygge.

Boligmarkedet i byen var i perioden ca. 2002-2007 præget af en boligboble, som bl.a. skyldtes nem adgang til billig kapital. Dette gjorde, at priserne steg, samtidig med, at det var muligt at låne til de stigende priser. Dette stoppede som i resten af Danmark i 2007, og markedet er i dag (2009) præget af faldende priser i et marked, hvor der ikke længere er adgang til billig kapital. I starten af perioden blev det ligeledes muligt at vurdere andelsboliger efter markedspris. Dette åbnede det ellers meget lukkede andelsboligmarked op, og andelsboliger omsættes nu oftest i fri handel i stedet for gennem lukkede lister og nogle gange penge under bordet. I bobleperioden var det populært at bosætte sig i Malmø i Sverige og arbejde i København.

Hovedstaden ligger i den internationale top på listen over lønninger per indbygger, men samtidig er København en af de dyreste byer at bo i og besøge.[13]

Mens Ungdomshuset på Jagtvej eksisterede, var især Nørrebro området jævnligt præget af voldsomme demonstrationer, der udgik herfra. Dette kulminerede i forbindelse med nedrivningen af huset i marts 2007, men i dag (2009), hvor der er blevet lavet et nyt hus til de unge i Nordvest, er der ikke længere store demonstrationer med udgangspunkt i bevægelsen omkring Ungdomshuset. I dag (2009) er det i stedet Bandekonflikten mellem unge indvandrere og rockere, som optager københavnerne.

København i fremtiden

København har gennem de seneste år oplevet en rivende udvikling på byggefronten. På Islands Brygge, i Sydhavnen og i Ørestad har man de seneste par år bygget helt nye kvarterer med lejligheder ned til havnen samt på Amager og Kalvebod Fælled. For de næste 10-15 år er der planlagt fire større udvidelsesområder, der skal skaffe plads til 45.000 nye københavnere.

  • Ørestad: Den nordlige del af Ørestad er allerede blevet forholdsvis færdigudbygget. Sydpå nede ved Field's skal der de næste par år fortsat bygges en række boliger og forretninger. Ved Ørestad Station planlægges bl.a. større kontorbygninger på op til 85 meter i højden. Infrastrukturen er veludbygget med 6 metrostationer og adgang til motorvejen, der fører ind til byen eller til Sverige.
  • Nordhavnen: Det er besluttet, at man i Nordhavnen inden for de næste par år vil bygge et helt nyt kvarter, der skal erstatte de nu overflødiggjorte lagerhaller.[14] Infrastrukturkommisionen har foreslået en udvidelse af metroen med en nordlig linje, der forbinder Nordhavn med metro-nettet. Man har også snakket om en vej under havnen, der kan forbinde Nordhavn med Nordamager, men hovedvægten er i byplanlægningen lagt på, at cyklen skal være det primære transportmiddel i området.[15]
  • Valby: Et gammelt industrikvarter i Valby skal udlægges i seks forskellige byudviklingsområder, hvor der skal bygges hotel, forretninger og boliger. Der vil herfra være adgang til S-togsstationen Ny Ellebjerg Station.
  • Carlsberg: Den gamle Carlsberg-grund skal bebygges med boliger og idrætshaller. Enghave Station skal i samme ombæring udbygges. Dansehallerne åbnede i august 2009 i Carlsbergs nedlagte mineralvandsfabrik. Dansehallerne er Nordeuropas største center for moderne dans.

Det er planen, at Københavns Kommunes indbyggertal skal vokse fra de nuværende 520.000 indbyggere til 550.000 indbyggere på 15 år. Hovedproblemet bliver at få plads til trafikken i byen. En udbygning af metroen med en Cityring skal skabe endnu mere sammenhæng i den københavnske kollektive trafik. Infrastrukturkommisionen har foreslået allerede nu at gøre klar til to nordlige metro-linjer, en der følger kyststrækningen mod Hellerup, og en der forbinder Brønshøj/Husum med metronettet. Mod syd har man foreslået et sydligt metro-spor mod Sydhavn. En større tunnel under havnen, der skal forbinde Lyngbyvej i det nordlige København med Amager, er også blevet foreslået.

Infrastrukturkommissionen nedsat af regeringen afleverede i januar 2008 en betænkning om den fremtidige trafikudvikling i Danmark. For Hovedstadsområdet anbefales det, at motorringvejene og baneringene omkring København færdiggøres. Derudover anbefales det, at der træffes beslutning om udvidelse af jernbanen mellem København og Ringsted.

Geografi

Byen København med bydele og forstæder samt motorveje (røde linjer) og tog (S-tog og Metro).

Geografisk set ligger København by på det nordøstlige Sjælland med en del af byen på Øresunds-øen Amager. Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind på Sjælland, mens man mod både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f.eks. omkring Søborg og Høje Gladsaxe en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet. Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer og Mølleåen. I Rude Skov ligger det højeste punkt i det større københavnsområde med 91 meter over havet. Pga. højden i Gladsaxe-området har man her placeret Gladsaxesenderen og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig ved Carlsberg-forkastningen. De mere centrale dele af København består for det meste af fladere landskab, afvekslingsvis i Valby og Brønshøj med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder man søerne (Sortedamssøen, Peblingesøen og Skt. Jørgens sø), i den anden finder man Damhussøen. Disse mindre dale gennemskæres af åerne Harrestrup Å og Ladegårdsåen, den sidste løber under Åboulevarden og er lukket helt inde i rør. Amager og det meste af den gamle indre by er fladt kystnært land. En del af den indre by, herunder Christianshavn og Islands Brygge, ligger i dag på områder, der for 500 år siden var havbund.

Geologisk set hviler København ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af kalksten. Visse steder i området er der blot ti meter ned til kalklaget, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.

Områder i København

København kan opdeles i flere forskellige områder. Denne opdeling tager udgangspunkt i hvornår områderne blev en del af byen København. De fleste af områderne udenfor centrum, fx Valby og Rødovre, var selvstændige byer inden de blev en del af København, og de har derfor også deres egen historie.

Det centrale København

Det centrale København er de dele af byen som er præget af tæt, 3-6 etagers byggeri. Regnet fra nord afgrænses dette område omtrent af S-togssporene fra Svanemøllen Station til Nørrebro Station og herfra af Ndr.- og Sdr. Fasanvej til Valby Station, herfra af S-togssporene til Dybbølsbro Station. På Amagersiden afgrænses det centrale København fra det øvrige Amager omtrent af en linje fra Hans Tausens Kirke til Amager Hospital og herfra op til Kofoeds Skole.

I midten af det centrale København ligger Middelalderbyen som er den allerældste del af København fra før udvidelsen af byen under Christian 4. Området afgrænses af Vester voldgade, Nørre voldgade, Gothersgade og havnen. Dette område udgjorde byen København indtil udvidelsen med Christianshavn i 1620'erne og Nyboder i 1640'erne. Denne afgrænsning er bl.a. blevet brugt i forbindelse med Bilfrie dage i 2003 og 2004. I området ligger Strøget, Københavns Universitet, Vor Frue Kirke og Rundetårn.

Den Indre By, hvis grænser er fastlagt af de nu sløjfede volde. Området afgrænses af Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Kastellet og Stadsgraven og inkluderer således Christianshavn. Dette område udgjorde byen København fra 1640'erne til voldenes fald i 1850'erne. Denne del af byen er kendetegnet ved at indeholde de fleste af en hovedstads funktioner samt de fleste af Københavns hovedattraktioner.

Resten af det centrale København består af områderne, som blev bebygget umiddelbart efter voldenes nedlægning fra 1857, hvor brokvartererne Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og efter 1905 også Amagerbro og Islands Brygge blev dannet. Den indre del af Frederiksberg henregnes ligeledes til det centrale København.

Uden for brokvartererne

Efterhånden som København voksede opslugte byen diverse omkringliggende mindre byer. Disse er nu en naturlig del af København. Fra syd ligger bl.a. Valby, Vanløse, Brønshøj og Hellerup lige uden for brokvartererne. Disse områder er primært villakvarterer fra 1930'erne til 1960'erne, men en del bygninger, især omkring stationerne, er etagebyggeri fra samme periode. De fleste af områderne har formået at skabe en selvstændig profil og i bl.a. Valby er der et stort handelsområde omkring stationen og Valby Langgade.

Forstæderne

Til Københavns forstæder henregnes de byer og byområder som i nyere tid er vokset sammen med København. Hertil henregnes bl.a. Hvidovre, Glostrup, Rødovre, Herlev, Gladsaxe og Lyngby. Disse områder har næsten alle en selvstændig profil og et naturligt centrum. Områderne er i endnu højere grad villakvarterer end områderne lige uden for brokvartererne, men der er også en del etagebyggeri fra 1960'erne, fx Højhusene i Rødovre og Høje Gladsaxe.

Langs Køge Bugt ligger en række byområder som Brøndby Strand og Ishøj. Ved stationerne er der i høj grad bygget etagebyggeri, som i nogle tilfælde har fået ghettopræg, som i Brøndby Strand og Ishøj. Lidt længere fra stationerne ligger store områder med parcelhusbyggeri.

De københavnske forstæder Kastrup og TårnbyAmager er i høj grad præget af Københavns Lufthavn. Der har været stor fokus på vækst i området siden starten af 1990'erne, hvor konceptet for Ørestaden blev fremlagt. Dette indebar bygningen af Metroen, som siden åbningen i 2002 har haft stor betydning for området. Flere store anlæg præger Ørestad herunder DR Byen, Københavns Universitet Amager, Bella Center og Field's.

Klima

København ligger i en klimazone præget af golfstrømmens indflydelse. Golfstrømmen bringer varme med sig og gør at København er ca. 5 grader varmere end byens breddegrad ellers dikterer. Samtidig ligger byen også i et område hvor atlantiske lavtryk typisk passerer forbi. Dette gør at vejret i alle fire årstider er relativt ustabilt med skiftende perioder med regn og sol.

Nedbør er moderat året igennem med et lille toppunkt fra juni til august. Sne falder primært fra jul til tidligt i marts, men det bliver sjældent liggende længe. Regn i januar og februar er ligeså almindeligt som sne og gennemsnitstemperaturen for disse to vintermåneder ligger lige omkring frysepunktet.

Om vinteren afhænger vejret af hvilken rute de atlantiske lavtryk tager. Med et stabilt højtryk omkring alperne vil lavtrykkene fra sydvest ofte nå til det sydlige Skandinavien og nordlige Tyskland. I et sådant tilfælde vil temperaturen i København ofte være over frysepunktet både dag og nat. Dette er den mest almindelige situation. Hvis et højtryk har etableret sig i selve Danmark eller mod nordøst i Finland eller Rusland, vil de milde atlantiske vinde fra sydvest være blokeret. Med dette følger at nordlige eller nordøstlige vinde vil bringe kold polarluft til Købehavn, hvilket kan få temperaturen til at falde under frysepunktet. Temperaturen falder dog sjældent til under 5 minusgrader om dagen og 12 minusgrader om natten.

Foråret kan sammenlignes med det kontinentale Europa, men forsinket omkring en uge grundet det kolde omgivende havvand. På samme måde isolerer vandet om efteråret så klimaet i København er mildere i lidt længere tid end ellers. I perioden fra midten af oktober til februar kan en eller to storme (eller endda orkaner) optræde. Storme om sommeren er sjældne.

Sommeren er som de andre årstider en blanding af sydvestlige milde, blæsende og regnbringende lavtrykssystemer og perioder med stabile højtryk der bringer solrigt og relativt varmt vejr med sig. Forekomsten af kraftige lavtryk, der f.eks. kan forårsage storm forefindes relativt sjældent. I perioden omkring juli falder der gennemsnitligt mest nedbør, op til 57 mm. Sønderjylland er det mest lynnedslagsaktive område her i Danmark, hvor de fleste lyn ofte slår ned om sommeren, og kommer primært fra cumulonimbus-skyer. [16]

Vejr for København
MånedJanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecÅr
Gennemsnitlig maks2 °C2 °C5 °C10 °C15 °C19 °C20 °C20 °C17 °C12 °C7 °C4 °C11,1 °C
Gennemsnitlig min-2 °C-2 °C-1 °C2 °C7 °C11 °C13 °C13 °C10 °C7 °C3 °C-1 °C5 °C
Gennemsnitlig nedbør36 mm24 mm34 mm35 mm40 mm45 mm57 mm55 mm53 mm47 mm52 mm47 mm525 mm
Kilde: World Weather Information Service[17]

Miljø og forurening

København er anerkendt som en af de mest miljøvenlige byer i verden.[18][19] Meget er byens miljøsucces kan tilskrives en stærk kommunalpolitik kombineret med en fornuftig national politik, i 1971 etablerede Danmark et miljøministerium og var det første land i verden til at implementere en miljølov i 1973.[20] I 2006 modtog Københavns Kommune European Environmental Management Award.[21] Prisen blev givet for en langvarig indsats indenfor helhedsorienteret miljøplanlægning. Det er et mål for Københavns kommune at reducere sin CO2 udledning med 20 % før slutningen af 2015.[22] I 2001 blev der bygget en stor offshore vindmøllefarm lige udenfor den københavnske kyst på Middelgrunden. Den producerer omkring 4 % af byens energi.[23] Der findes ligeledes vindmøller ved Avedøre Holme, der producerer omkring 1 % af byens energi og der er forslag fremme om at placere flere møller ved Nordhavnen, Prøvestenen, Lynetten og Kalvebod Syd.[24]

København blev i 2009 kåret som Europas grønneste by foran Stockholm, Oslo, Wien og Amsterdam i det britiske magasin The Economist.[25]

Vand

Svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg.

Efter en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i havnen bl.a. med etablering af rensningsanlæg og overløbsbassiner, kan man nu svømme i havnen og der bliver hvert år arrangeret en svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg. Ligeledes er der etableret flere havnebade i den indre havn.[26] Udover en forbedring af vandkvaliteten i havnen er der ligeledes arbejdet på at forbedre vandkvaliteten i byens søer. Gentofte Sø er en af de reneste søer i regionen og der kan bl.a. findes sjældne orkideer i vådområdet. Furesø var indtil starten af 1900-tallet en af de klareste søer i Nordeuropa, men stor kvælstof- og fosforudledning fra 1900-1975 ødelagde dette. Fra 1975 er der foretaget en række tiltag for at højne vandkvaliteten i søen, som etablering af et grønt rensningsanlæg og et EU-finansieret restaureringsprojekt fra 2003.[27] Københavns indre søer har ligeledes været et stort fokusområde og mange forskellige tiltag er blevet taget for at forbedre vandmiljøet. Så tidligt som 1687 udstedte Frederik 3. et dekret om at der ikke måtte vaskes tøj og vogne i Peblinge Sø, da søen blev brugt som drikkevandsforsyning. I 1999 blev der bygget et renseanlæg ved tilløbet fra Emdrup Sø. Den forbedrede kvalitet af det tilløbende vand har gjort det muligt at lave en genopretning af søernes vandkvalitet gennem biomanipulation.[28]

Jord

Jorden i Københavns byzone er som udgangspunkt lettere forurenet. Den 1. januar 2008 klassificerede Miljøstyrelsen al byzonejord på dette forureningsniveau. Denne forurening kan fx stamme fra bilers udstødning eller industriens udledning af røg og støv.[29] Derudover er der mange områder i København hvor der er forurening af højere grad. Dette kan skyldes, at der har ligget forurenende virksomheder på grunden, som farverier eller benzinstationer, at der er deponeret affald eller af andre grunde.[30] Det vurderes at Region Hovedstaden indeholder 40 % af Danmarks jordforureningsproblemer og over halvdelen af store forureninger, selvom arealet kun udgør 6 % af Danmark og 30 % af befolkningen. Regionen vurderer at det vil tage mellem 50 og 100 år at fjerne den eksisterende forurening og koste mellem 4 og 6 mia. kr.[31][32]

Luft

København oplever lige som andre storbyer problemer med forurening og larm fra biler, busser og lastbiler. Man regner med, at omkring 500 københavnere dør tidligere end ellers pr. år som følge af bilforurening. I 2007 viste en undersøgelse, at den femtedel af Københavns indbyggere, der boede nærmest de mest befærdede gader, havde dobbelt så stor risiko for at dø tidligere end normalt.[33] Partikelforureningen vurderes mange steder at være på størrelse med forureningen i storbyer som Paris og London. En del af grunden til, at der er så høj forurening i København er, at der ikke er indført regler for at busdriften skal være miljøvenlig, og at der ikke er etableret parkér-og-rejs anlæg ved passende S-togsstationer for at facilitere brugen af offentlig transport. Ligeledes har det ikke været prioriteret at bygge Havnetunnelen og grave H.C. Andersens Boulevard ned på samme måde, som det eksempelvis er gjort i Oslo med én af dens centrale gader. En del københavnske politikere ønsker dog at begrænse trafikken ved at indføre bompenge, hvilket den nuværende borgerlige regering ikke vil godkende, under henvisning til at det vil svare til at pålægge bilejerne øgede skatter. Regeringen har dog givet tilladelse til, at der etableres en miljøzone, hvor lastbilerne skal have partikelfiltre på. Fra 2008 gælder den for de ældste lastbiler og fra 2010 for alle lastbiler.[34]

Politik og demografi

Fil:Denmark Frederiksberg Town Hall.JPG
Frederiksberg Rådhus
Lyngby-Taarbæk Rådhus

Både politisk og demografisk er København ikke en entydig enhed. Byen København er spredt på 18 kommuner og to regioner. Danmarks Statistik laver en byopgørelse ud fra FNs retningslinjer, hvor afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter.[35] Denne opgørelse afgrænser byen København til dele af 18 kommuner, hvoraf en del af Ballerup, Furesø, Ishøj, Rudersdal og Greve kommuner ligger uden for byen.

KommuneIndbyggere[36]Areal (km²)[37]Befolkningstæthed (indb/km²)Disponibel indkomst pr. person (kr.)[38]Borgmesterparti
København518.57488,35.876167.068Socialdemokraterne
Frederiksberg95.0298,810.836200.650Konservative
Albertslund27.70623,01.203168.429Socialdemokraterne
Brøndby33.76220,71.635169.109Socialdemokraterne
Gentofte69.79425,52.733316.747Konservative
Gladsaxe63.23325,02.529192.979Socialdemokraterne
Glostrup21.00813,31.578186.523Socialdemokraterne
Herlev26.63512,02.212183.232Socialdemokraterne
Hvidovre49.36621,92.253180.651Socialdemokraterne
Lyngby-Taarbæk51.53238,91.325240.031Konservative
Rødovre36.22812,12.989181.063Socialdemokraterne
Tårnby40.21465,0619189.791Socialdemokraterne
Vallensbæk13.3659,21.461214.024Konservative
Ballerup
- Heraf i Kbh.
47.398
38.729
34,11.390185.135Socialdemokraterne
Rudersdal
- Heraf i Kbh.
53.915
18.967
73,3735302.659Venstre
Furesø
- Heraf i Kbh.
37.864
3.640
56,7668237.335Venstre
Ishøj
- Heraf i Kbh.
20.756
18.898
25,9800169.413Socialdemokraterne
Greve
- Heraf i Kbh.
47.951
40.889
60,2797216.037Konservative
Kommunetal
Københavnsområdet i alt
1.254.330613,82.043174.556-
København by1.167.569----

Især politisk har to danske regioner også betydning for København:

RegionIndbyggere[39]Areal (km²)[37]Befolkningstæthed (indb/km²)Regionsformandsparti
Hovedstaden1.668.5642.561,3651Socialdemokraterne
Sjælland821.0867.723,2113Venstre

Politik

Byen København styres politisk af ovenstående 18 kommuner og 2 regioner. Derudover er der samarbejder på tværs af kommuner, regioner og lande.

Kommunerne

Storkøbenhavns kommunale inddeling

De fleste kommuner i Københavnsområdet har socialdemokratiske borgmestre. Det gælder Københavns Kommune og størstedelen af kommunerne på Vestegnen. Kommunerne uden socialdemokratisk borgmester er Frederiksberg Kommune i den centrale del af byen, de tre nordlige kommuner Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Furesø samt Greve Kommune længst mod sydøst. Som det ses af tabellen er det samtidig i disse kommuner, hvor den disponible indkomst pr. indbygger er højest.

Regionerne

Størstedelen af København er placeret i Region Hovedstaden, der er dannet i forbindelse med strukturreformen i 2005 af de tidligere Københavns og Frederiksborg amter. Ved regionrådsvalget i 2005 blev Socialdemokraternes Vibeke Storm Rasmussen valgt som regionsrådsformand. Hun var tidligere også amtsborgmester i Københavns Amt.

En del af Københavns sydvestlige kvarterer ligger i Region Sjælland, hvor Venstres Kristian Ebbensgaard i 2005 blev valgt til den nye post som regionsrådsformand.

Regionernes vigtigste opgaver er sygehusområdet, herudover ejes i fællesskab Movia, det kollektive trafikselskab i Østdanmark (dog uden Bornholm, der ejer trafikselskabet BAT). De to regioner udgør også i fællesskab en af Danmarks fire beskæftigelsesregioner. Gymnasierne, sygeplejeskolerne og tekniske skoler, AMU-centre og øvrige kortere videregående uddannelser er alle fra og med 2007 i lighed med øvrige uddannelser selvejende institutioner under kontrakt med og finansieret af staten, mens folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem hører under de enkelte kommuner.

Politik på tværs af grænser

Kommunerne i de enkelte regioner har et samarbejde i henholdsvis Kommunekontaktråd Hovedstaden og Kommunekontaktråd Sjælland. Her samarbejdes især om de tilbud, der gives borgerne.

En del af Københavns nærmeste satellitbyer ligger i kommunerne Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Egedal, Høje Taastrup og Solrød og disse betragtes som en del af Storkøbenhavn, og det politiske arbejde på kommunalt niveau om byen København involverer derfor ofte kommuner fra hele Storkøbenhavn. Kommunerne på den københavnske vestegn står i den forbindelse ofte samlet og har samlede politiske udspil. Samarbejdet er formaliseret i Vestegnssamarbejdet, der omfatter de syv kommuner Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk.[40]

Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns og Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune samt Kommunekontaktråd Hovedstaden og Sjælland deltager sammen med tilsvarende myndigheder fra Skåne i Öresundskomiteen, som er en regionalt samarbejde om at fjerne grænsehindringer ved at bo og arbejde i Øresundsregionen.[41]

Demografi

Bortset fra antal indbyggere laver Danmarks Statistik ikke længere beregninger for enkelte byområder. I København var der pr. 1. januar 2009 1,17 mio. indbyggere, hvilket udgjorde 21,2% af den samlede danske befolkning.[42] Det var først fra 1. januar 1999, at Danmarks Statistik begyndte at afgrænse København ud fra en opdeling i by/land frem for en sammenlægning af hele kommuner. Dengang var befolkningen i København på 1,07 mio.,[43] og Danmarks Statistik betragtede ikke dele af Søllerød- og Værløse Kommuner som en del af København, de kom første med i 2000, mens dele af Ishøj- og Greve Kommuner først kom med i 2007.[44]

Især betegnelserne Storkøbenhavn og senere Hovedstadsområdet (i dag betegnelsen for det bymæssigt sammenhængende område omkring København), skabt før 2. verdenskrig af de store forstadsudvidelser, begyndte man først at anvende i efterkrigstiden. I disse betegnelser hørte udover København og Frederiksberg også de store omegnskommuner Gladsaxe, Gentofte, Ballerup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre, Tårnby m.fl. Før den nuværende afgrænsning af byen København fra 1999 blev antallet af indbyggere i Hovedstadsområdet opgjort til 1,4 millioner.

Der tales endvidere om Region Hovedstaden, der indbefatter dele af Nordøstsjælland og Bornholm, men ikke Roskilde- og Køge-området. Regionen havde 1,65 millioner indbyggere, og må som begreb ikke forveksles med Hovedstadsregionen.

Med bygningen af Øresundsbron i 2000 blev København centrum for en ny by-region, nemlig metropolregionen kaldet Øresundsregionen. Området umiddelbart omkring Øresund, det vestlige Skåne med Malmø og Helsingborg og det østlige Sjælland har i alt cirka 2,8 millioner indbyggere, mens den samlede Øresundsregion, hvortil hele Sjælland, Lolland-Falster samt hele Skåne henregnes, har omkring 3,7 millioner indbyggere.

Københavns Kommunes godt halve million indbyggere udgør omtrent halvdelen af det samlede Københavns indbyggertal. De største af de øvrige kommuner er Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe, mens den mindste er Vallensbæk med 12.000. Arealmæssigt er de største kommuner København og Lyngby-Taarbæk, mens de mindste er Frederiksberg og Vallensbæk. Frederiksberg har den største befolkningstæthed i både København og Danmark.

Frem til 1990'erne faldt indbyggertallet i Københavns Kommune pga. bysanering, sammenlægning af små lejligheder samt især udflytning til forstæderne, hvor børnefamilier kunne få mere plads.

Indbyggertal i København gennem tiderne:[45]

ÅrFolketalNy definition
1450ca. 4-5.000
1500ca. 10.000
1650ca. 30.000
1700ca. 65.000
176982.086
178790.032
1801100.975
1840120.819
1850135.641
1860155.143Frederiksberg tilføjes
1870202.327
ÅrFolketalNy definition
1880266.466
1890367.262
1901468.936
1911584.089
1921700.610Gentofte Kommune tilføjes
1930771.168
1940890.130
1950974.901
1960923.974
1970802.391
1975729.357
ÅrFolketalNy definition
19761.292.647Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm kommuner tilføjes
19811.381.882Ledøje-Smørum, Ishøj, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Karlebo, Greve og Solrød kommuner tilføjes
19851.358.540
19901.337.114
19951.353.333
19991.069.813Ny definition: København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk Kommuner samt dele af Ballerup og Søllerød Kommuner.
20001.075.851Dele af Værløse Kommune tilføjes
20071.145.804Greve Strand By og Ishøj By tilføjes

Religion

I København er den evangelisk-lutherske kristendom ligesom i resten af Danmark dominerende. Andelen af folkekirkemedlemmer er dog markant mindre i Københavns Stift end i resten af landet med 65 %[46]. Københavns Stift omfatter dog også bl.a. Bornholm og inkluderer ikke Københavns forstæder, som i stedet hører under Helsingør Stift, hvor andelen af folkekirkemedlemmer er 75 %.

De største religioner ud over kristendom er Islam med ca. 60.000 i kommunen[47][48] og jødedom, hvor der bor ca. 6.000 jøder i Danmark[49], hvoraf den største del i Københavnsområdet.[50] Islam har flere moskeer rundt omkring i byen[51], og der arbejdes på at etablere en stormoske flere steder i byen, bl.a. på Moskegrunden på den nordlige del af Amager og i nordvestkvarteret.[52] Jødedommen har en synagoge i Krystalgade og en mindre synagoge i Ole Suhrs gade.[53]

Udover de tre religioner er der også mindre menigheder af buddhisme, hinduisme (der har et tempel i Skovlunde[54]) og andre religiøse grupper, som Forn Siðr (Solbjerg Blotlaug)[55].

Historisk udvikling

Kristendommen har siden Københavns grundlæggelse været altdominerende. Indtil Reformationen i 1536 var det Katolicisme og efter 1536 evangelisk-lutherske Kristendom. I 1682 med grundlæggelsen af Fredericia blev jødedom, reformerte og katolikker også tolereret, og med grundloven af 1849 blev der fuld religionsfrihed. Grundet Københavns mange internationale gæster på ambassader og lignende var der ligeledes mindre trossamfund med en anden tro end de førnævnte.

Indtil tiden efter 2. verdenskrig var andelen af medlemmer af Folkekirken også i København op imod 100 procent. Andelen af medlemmer af den danske folkekirke har dog de sidste årtier været nedadgående. I 1990 var andelen i Københavns stift ca. 80 %, i 2000 ca. 72 %, mens andelen i 2009 er 65 %.[56] Det faldende medlemstal skyldes både øget indvandring af ikke-kristne, medlemmer, der melder sig ud uden at slutte sig til en ny religion, og medlemmer, der skifter religion.

En moske i Hvidovre.

Islam var indtil midten af 1960'erne stort set ikke eksisterende i København. I denne periode blev gæstearbejdere fra Tyrkiet, Marokko, Pakistan og Jugoslavien og andre fattigere områder inviteret til Danmark for at arbejde i industrien. Nogle af disse medbragte deres muslimske tro. I senere årtier har København ligeledes modtaget flygtninge fra lande som Iran, Irak, Libanon og Afghanistan, der har medbragt deres muslimske tro.[57]

Den første jøde, der bosatte sig i København, bosatte sig i 1676.[58] Som så mange andre steder blev jøder også i København udsat for forfølgelser bl.a. i 1813 hvor den litterære jødefejde blev ført med skrifter for og imod jødedom og i 1819-1820 hvor der var egentlige antisemitiske optøjer under jødefejden. I perioden 1882-1914 ankom mere end 10.000 russiske jøder til Danmark, hvoraf omkring 3.000 bosatte sig i landet[59] primært i København. Inden den tyske besættelse i 1940 flygtede en del jøder til Danmark fra jødeforfølgelser i Tyskland og Østeuropa. I 1943 ville den tyske besættelsesmagt løse hvad de anså som "det jødiske problem" i Danmark ved at deportere jøderne til Tyskland. Danske organisationer var dog blevet advaret og redningen af de danske jøder var medvirkende til at kun omkring 50 danske jøder omkom i de nazistiske koncentrationslejre.

Kultur og oplevelser

Uddybende artikel: Kultur i København.

København kan tilbyde en række kulturelle oplevelser indenfor et bredt spektrum af muligheder. De kulturelle muligheder spænder fra Den lille Havfrue, Amalienborg og Fælledparken til Michelin-guiden-restauranter og Det Kongelige Teater. Hvert år i september sætter byens mange forskellige kulturinstitutioner fokus på Københavns kultur og historie i en samlet festival, der formidler skiftende perioder i byens historie. Guldalderen, der moderne gennembrud og renæssancen er eksempler på temaer, der er blevet formidlet i festivalform. I 2010 er 1700-tallet omdrejningspunkt for kulturinstitutionernes fælles fortælling. Festivalerne præsenteres af kultursekretariatet Golden Days.

Markedsføringen af København som oplevelsesby foregår gennem organisationen Wonderful Copenhagen.

I 1996 var København Europæisk kulturby under navnet Kulturby 96. I perioden op til og i 1996 blev der startet og gennemført en lang række projekter inden for såvel alternativ som folkelig kultur. Projektleder Trevor Davies stod i spidsen for et samlet budget på næsten en milliard kr. og 40 ansatte på kontoret ved Amagertorv.

Seværdigheder

En af de mest berømte seværdigheder er den kun 1,25 meter store statue af Den lille Havfrue, som sidder på en sten ved Langelinie. Statuen blev kreeret af Edvard Eriksen på foranledning af brygger Carl Jacobsen og indviet den 23. august 1913. For at kunne gengive H.C. Andersens eventyrfigur havde Edvard Eriksen lånt inspiration til ansigtet fra skuespillerinden Ellen Price og til kroppen sin egen kone Eline.

Andre store attraktioner er verdens ældste og næstældste stadig eksisterende forlystelsesparker hhv. Dyrehavsbakken og Tivoli. Dyrehavsbakken ved Klampenborg opstod i slutningen af det 15. århundrede som markedsplads ved den kongelige dyrehave, hvor den stadig ligger. Tivoli ligger mellem Rådhuspladsen og Hovedbanegården. Haven blev åbnet af Georg Carstensen i 1843 og lå dengang umiddelbart uden for voldene i et område, der endnu ikke var blevet bebygget.

En del af de københavnske hovedattraktioner er konsekvenser af Christian 4. arbejdsiver: Rundetårn, der oprindeligt var et observatorium, Børsen, Nyboder, Christianshavn, Rosenborg samt meget mere er bygget i hans periode.

Hele Frederiksstaden, der blev anlagt i 1748, er også en seværdighed med Amalienborg og Marmorkirken som de største attraktioner i dette område.

En af de mere uplanlagte, men ikke mindre attraktioner, er Christiania beliggende østligst på Christianshavn op ad voldene på gammelt flådeterræn.

Af nyere seværdigheder kan bl.a. nævnes det kongelige biblioteks tilbygning Den Sorte Diamant og Operaen.

Musik, teater og opera

Fil:Neues Schauspielhaus und neue Oper Kopenhagen am Abend.JPG

Det ældste og mest berømte teater i hovedstaden er det i 1748 grundlagte kongelige Teater placeret for enden af Kongens Nytorv. Teatret har siden dets grundlæggelse været den nationale scene for teater, skuespil, opera og ballet og som noget usædvanligt for den type bygninger er det stadig muligt at høre alle fire kunstarter i samme hus. Teatret har en stor scene benævnt Gamle scene, som kan rumme ca. 1.600 tilskuere. Indenfor de sidste år har opera og skuespil dog fået selvstændige bygninger. Operaen blev bygget i 2005 på Holmen overfor Amalienborg og er designet af Henning Larsen. Operaens store scene kan huse mellem 1.492 og 1.703 tilskuere afhængigt af størrelsen af orkestergraven til den enkelte forestilling.[60] Skuespilhuset kom til i 2008 ved Kvæsthusbroen ved Nyhanv og er designet af Jean Nouvell. Skuespilhuset har tre scener til mellem 100 og 650 tilskuere. Den Kongelige Danske Ballet kan stadig findes på Det Kongelige Teaters gamle scene. Grundlagt i 1748 er den en af de ældste ballettrupper i Europa. Den er hjemsted for Bournonvilleballetstilen

Udover de mere traditionelle tilbud som teater, opera og ballet, som Det Kongelige Teater kan byde på, findes der et væld af andre teatre, der byder på nyfortolkninger af klassiske teaterstykker samt helt nye stykker. Af mere klassiske teatre kan nævnes Folketeatret (fra 1857) og det Det Ny Teater (fra 1908). Af mere eksperimenterende teatre kan nævnes Camp X Aveny, Husets Teater (etagen over Huset i Magstræde), Gasværket (der tidligere har haft stort fokus på musicals) og Nørrebro Teater (med fokus på standup).

København har igennem mange år haft en stor jazzscene. Jazzen kom til København i 1960'erne hvor amerikanske jazzmusikere som Ben Webster, Thad Jones, Richard Boone, Ernie Wilkins, Kenny Drew, Ed Thigpen, Bob Rockwell og Dexter Gordon flyttede til København. Musikalsk samledes de på Jazzhus Montmartre, som i 1960'erne var det europæiske centrum for den moderne jazz. Jazzklubben lukkede i 1995, men der er planer om at genåbne den i maj 2010.[61] Hvert år i juli måned fejres Copenhagen Jazz Festival som fylder spillesteder og pladser med jazzkoncerter.

Det vigtigste sted for rytmisk musik i København er Vega på Vesterbro, som er blevet valgt til "bedste koncertsted i Europa" af det internationale musikmagasin Live[62] Store Vega kan huse op imod 1.500 stående publikummer. Derudover er Parken også et brugt sted til store koncerter hvor der er plads til op imod 55.000 tilskuere.[63]

For gratis underholdning kan man gå en tur op ad Strøget, især mellem Nytorv og Højbro Plads, der sen eftermiddag og aften forvandler sig til et improviseret treringscirkus med musikere, tryllekunstnerere, jonglører og andre gadeoptrædender.

Museer

Uddybende artikel: Museer i København.

Som Danmarks hovedstad rummer København nogle af de vigtigste samlinger om dansk historie og kultur, men enkelte museer har også samlinger af stor international kvalitet. Nationalmuseet, der blev grundlagt i 1807, er det vigtigste museum i Danmark for kultur- og historieminder. Udover et væld af oldtidsfund med uvurderlige genstande som f.eks. Solvognen rummer museet også en imponerende møntsamling. Der findes ligeledes en del genstande fra resten af verden, bl.a. antiksamlinger fra middelhavsområdet. Ny Carlsberg Glyptotek grundlagt af brygger Carl Jacobsen i 1882 fremviesr ligeledes en bred samling af genstande fra forhistorisk tid til i dag. Museet har bl.a. en stor samling mumier, en samling af skulpturer fra antikken og et stykke fra Parthenonfrisen, der er af international kvalitet.

Statens Museum for Kunst er landets største kunstmuseum med store samlinger og ofte udstillinger med nyere kunst. Thorvaldsens Museum fra 1848 med Bertel Thorvaldsens mange figurer var byens første egentlige kunstmuseum. Den Hirschsprungske samling rummer mest malerier fra Guldalderen og af skagensmalerne. Den moderne kunst fremvises primært i Arken i Ishøj og Louisiana i Humlebæk nord for København.

Davids Samling er genåbnet i 2009 og rummer udover dansk kunst og kunsthåndværk en af de ti væsentligste samlinger af islamisk kunst i den vestlige verden. Tøjhusmuseet fra 1838 beliggende i de gamle flådeudrustningshaller fra Christian 4.´s tid rummer en enorm samling af krigsmateriel fra middelalderen og frem til nyere tid.

De naturhistoriske museer er repræsenteret med Botanisk Have, Geologisk Museum og Zoologisk Museum, som fremviser naturhistorien. De tre museer er planlagt samlet på en adresse ved Botanisk have i 2012 som et nationalt naturhistorisk museum.

Af museer der viser den nyere danmarkshistorie kan nævnes Arbejdermuseet, som stræber efter at vise dagligdagen for de københavnske arbejdere fra 1850'erne og frem og Frihedsmuseet, som fortæller om besættelsen og modstandskampen i Danmark i årene 1940-1945.

København rummer også mere specialiserede museer som Københavns Bymuseum, Louis Tussaud's Wax Museum, Politihistorisk Museum, Storm P Museet og ToldSkat Museet.

Parker, søer og strande

København har en række parker, hvoraf de to største er Valbyparken og Fælledparken på hhv 64,2 og 58 ha. Valbyparken blev skabt i 1939 efter området fra 1913 til 1937 havde fungeret som losseplads. Parken ligger nu plæne til bl.a. Grøn Koncert. Fælledparken på Østerbro blev skabt i 1906-1914, hvor byen efterhånden var ved at vokse ud til dette område. Fælledparken er ligeledes blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark med flere millioner besøgende om året. Den tredjestørste park i København er Frederiksberg Have (31,7 ha) i den vestlige del af byen. Her kan man bl.a. se en koloni af relativt tamme fiskehejrer og nyde udsigten til Norman Fosters elefanthus i Zoologisk Have, som optager den vestlige del af haven.

Søen i Ørstedsparken.

En anden meget populær park er Kongens Have i det centrale København. Denne park er anlagt i 1606 som en privat park for kongen når han opholdt sig på Rosenborg Slot som ligger i parkens nordlige ende. Ved anlæggelsen lå park og slot udenfor Københavns volde. Parken har været åben for publikum siden starten af 1700-tallet.[64] Centralt i byen langs de tidligere volde findes en række parker hvoraf Tivoli er den mest kendte. Derudover kan parkerne Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, parken omkring Kastellet og parken omkring Stadsgraven henføre deres historie til de gamle volde. Voldanlæggets geografi kan genfindes i den specielle udformning af søerne i parkerne. Botanisk Have kan derudover fremvise et stort kompleks af drivhuse fra det 19. århundrede, herunder det 16 m høje palmehus, med tropisk klima.

Noget særligt for København er at flere kirkegårde ligeledes har en dobbeltfunktion som parker, dog kun for stille aktiviteter som solbadning, læsning og meditation.[65] Assistens Kirkegård, hvor H.C. Andersen blandt andet ligger begravet, er et vigtigt grønt åndehul for Indre Nørrebro. den mindre kendte Vestre Kirkegård, som med sine 54 hektar er den største kirkegård i Danmark,[66] tilbyder tætte lunde, åbne plæner, snoede stier søer og andre havetræk. Det er en officiel politik i København at alle indbyggere i 2015 skal kunne nå en park eller strand til fods på mindre end 15 minutter.[67] I tråd med denne politik er der planlagt flere nye parker i bydele, der mangler grønne områder.[68][69]

Lige vest for ringen af parker fra de gamle volde findes Københavns Indre Søer. Dette er tre sammenhængende søer, der indtil midten af 1900-tallet blev brugt som supplement til vandforsyningen til København, men som nu bruges til rekreative formål. Af andre markante søer findes Damhussøen i den vestlige del af byen og Uttersleve Mose, Emdrup Sø og Gentofte Sø i den nordlige del.

København har en række sandstrande. Den største er Amager Strandpark, der åbnede i 2005, som inkluderer en 2 km lang kunstig ø og totalt 4,6 km sandstrand.[70] Derudover findes strande ved Bellevue, Hellerup og Charlottenlund langs nordkysten og Brøndby og Ishøj langs sydkysten.

Strandene er suppleret af flere havnebade langs havnefronten. Det første og mest populære af disse er placeret ved Islands Brygge.[71] Dette havnebad designet af PLOT har vundet international anerkendelse for sit design.[72] Derudover findes et havnebad ved Fisketorvet kaldet Copencabana og der er planlagt et havnebad ved Sluseholmen og i Svanemøllebugten.

Medier

Mange danske medieselskaber har deres hovedsæde i København. På fjernsynssiden samlede DR sine aktiviteter i et nyt hovedkontor, DR Byen i Ørestaden i 2006 og 2007. På samme måde samlede det Odense-baserede TV 2 sine københavnske aktiviteter i et moderne mediehus på Teglholmen.[73] To af de tre store landsdækkende aviser Politiken og Berlingske Tidende samt de to store tabloidaviser Ekstra Bladet og B.T. har hovedkontor i København. Andre vigtige medievirksomheder inkluderer Aller Media, som er den største udgiver af ugentlige og månedlige magasiner i Skandinavien, Egmont, som bl.a. står bag Nordisk Film, og Gyldendal, den største danske bogudgiver.

København har ligeledes en relativ stor film- og tvindustri. Filmbyen, der ligger på en nedlagt militærbase i forstaden Hvidovre, huser adskillige filmselskaber og studier. Blandt filmselskaberne er Zentropa, hvori filminstruktøren Lars von Trier er medejer, som står bag adskillige internationale filmproduktioner og som var en af grundlæggerne af dogmebevægelsen. Historisk var København, og især selskabet Nordisk Film, i 1910'erne og 1920'erne centrum for filmindustrien i Nordeuropa med hundredevis af årlige filmproduktioner.

Restauranter og caféer

Den største koncentration af cafeer er i Indre By, Østerbro og Vesterbro. Den første københavnske cafe åbnede i 1831Hotel D’Angleterre, men det var først med åbningen af Café Sommersko i 1976, at cafekulturen for alvor kom til København og der er nu over 300 cafeer spredt over hele byen.

Det københavnske natteliv er centreret omkring Indre by, Nørrebro og Vesterbro: natklubben Celcius (ved Rådhuspladsen), Club Mambo, Discotek IN (ved Gammeltorv), Emma, Envy (i Scala's kælderlokaler), Laurits Betjent (ved Christiansborg), Nasa (beliggende i Boltens Gård), K3 (tidligere Pan), Park Nightclub (ved Parken), Renomé, Rust (på Nørrebro) og Vega.

København kan fremvise et varieret udbud af restauranter og spisesteder spændende fra en tostjernet michelinguide restaurant til shawarmabarer og pølsevogne. Indenfor det seneste årti har København for alvor markeret sig med restauranter, der kan måle sig blandt de bedste. Mest fremtrædende er Noma, drevet af Rene Redzepi, med 2 stjerner i Michelin-guiden 2007-2010, som derudover er blevet udnævnt som den tredje bedste restaurant i verden.[74] I alt har København 12 restauranter, der har fået en eller flere stjerner i Michelinguiden 2010. Dette dækker udover Noma bl.a. Kong Hans' Kælder, The Paul og Era Ora med hver en stjerne .[75] Derudover er der en række restauranter, der har fået en Bib Gourmand (fremragende mad til prisen), bl.a. Le Sommelier og Oubæk.[76] Med 13 stjerner er København den by i Norden med flest stjerner, hvilket har været tilfældet i en årrække.[77][78][79]

Pølsevogn ved Nyhavn.

Pølsevognen har traditionelt været det foretrukne spisested for den lille sult, men udfordres nu af burgerbarer, pizzeriaer, shawarma- og sushi-barer og lignende. I 1950 var der 400 pølsevogne i København, mens der i dag blot er 93 tilbage.[80] Smørrebrødsrestauranter er en anden type frokostbeværtning som er kendetegnende for København. Her er det muligt at købe frisksmurt smørrebrød til sin frokost. En af de kendeste smørrebrødsrestauranter er restaurant Ida Davidsen.

København er den hovedstad i verden hvor økologisk mad har den største markedsandel. Et ud af ti indkøb er økologisk i København.[81] Københavns kommunes indkøb af økologisk mad ligger på 45 %, men målet er noget højere. Med miljøstrategien "Environment Metropolis: Our Vision 2015" ønsker politikerne i Københavns kommune at der udelukkende skal serveres økologisk mad i 90 % af Københavns kommunes plejehjem og institutioner for børn og unge i 2015.[81]

Sport

København repræsenterer en lang række sportsgrene og er i Danmark ofte førende på området. Det største danske stadion Parken, som ligger på Østerbro, er både hjemmebane for det danske fodboldlandshold og fodboldklubben F.C. København. F.C. København er Danmarks rigeste fodboldklub og har sammen med Brøndby IF, med hjemmebane på Brøndby Stadion, i en årrække været meget dominerende i den danske Superliga. Der har desuden hersket en rivalisering mellem de to klubber, og opgørene mellem dem er blevet kendt under navnet Slaget om København. Derudover er København hjemby for fodboldklubberne AB, B.93, Brønshøj, Frem, Fremad Amager, HIK og Skjold samt en lang række småklubber.

Inden for håndbold er FCK Håndbold det største københavnske hold og er både med i Damehåndboldligaen og mændenes Håndboldliga. Af andre større københavnske håndboldklubber kan nævnes Ajax Heroes, Ydun og HIK.

Fra 1988 til 2003 blev tennis-turneringen Copenhagen Open hvert år afholdt i KB HallenFrederiksberg. Turneringen var en del af ATP-touren, og det var her den danske tennisspiller Kenneth Carlsen i 1992 fik sit gennembrud.

Inden for atletik er det især klubben Sparta, der har gjort sig bemærket. Copenhagen Athletics Games afholdtes i perioden 2005-2007, og før det afholdtes Copenhagen Games. Begge stræbte efter at vise atletik i verdensklasse.

København har en lang tradition for roning og har leveret flere landsholdsroere. DSR, som er Danmarks største roklub og Kvik, der begge ligger i Svanemøllebugten har hvert år siden 1895 roet den traditionsrige svanemøllematch.[82] Derudover findes en række andre klubber bl.a. Københavns Roklub, SAS, Amager Ro- og Kajakklub og Bagsværd Roklub.[83]

I Københavns Kommune er der blevet lagt planer om at gøre København til vært for fremtidige internationale sportsbegivenheder.[84] Man overvejer også at søge om at få Sommer-OL 2024 til byen. Desuden var København i 2009 vært for World Outgames, som er en international sportsbegivenhed for homoseksuelle.[85]

Venskabsbyer

Venskabsbyer er i Danmark på kommunalt niveau. Københavns Kommune har valgt ikke at have nogen venskabsbyer. De fleste af de øvrige kommuner i København har dog valgt at have venskabsbyer.[86] Der er derfor omkring 85 udenlandske byer, som har en del af København som venskabsby.

Uddannelse i København

Ud over folkeskoler og gymnasier har en del af landets højere uddannelsesinstitutioner til huse i København. Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet og samtidig med på listen over verdens 100 bedste universiteter. Det blev indviet i 1479, og universitetets ældste bygninger ligger på Frue Plads, hvor Københavns ældste hus ligger i universitetsgården.[87] I 2007 blev den tidligere Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg og Danmarks Farmaceutiske Universitet fusioneret med Københavns Universitet, som nu har 5.500 forskere og næsten 40.000 studerende.[88]

Copenhagen Business School, der tidligere blev kaldt Handelshøjskolen i København, har til huse i fire moderne bygninger på Frederiksberg.[89] Skolen har ca. 16.000 studerende og 500 fastansatte forskere.[90] IT-Universitetet i København, blev oprettet i 1999 som en del af CBS, men er fra 2003 et selvstændigt universitet, der dog stadig samarbejder med CBS. Der går mere end 1.500 studerende på universitet, hvor man kan uddanne sig til cand.it..

Holmen ligger en campus med flere institutioner med kunstneriske og kreative fag. Det drejer sig om Kunstakademiets Arkitektskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole.

Danmarks Designskole tilbyder en 5-årig uddannelse og har godt 500 studerende inden for bl.a. beklædningsdesign, industriel design, visuel kommunikation og møbeldesign.

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium flyttede i 2008 til Radiohuset på Frederiksberg og råder dermed over husets koncertsal. Konservatoriet har omkring 350 studerende og tilbyder uddannelser til bachelor, kandidat og solist.[91]

Der findes to professionshøjskoler i København. På Professionshøjskolen UCC findes bl.a. uddannelser til pædagog, lærer, sygeplejerske og fysioterapeut. UCC har omkring 10.000 studerende, og højskolen er fordelt på syv adresser.[92]Professionshøjskolen Metropol er der uddannelser til bl.a. bioanalytiker, laborant, ergoterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske og socialrådgiver. Højskolen har omkring 10.000 studerende fordelt på mange lokaliteter i København.

Danmarks Biblioteksskole uddanner primært bibliotekarer og har omkring 1.000 studerende, hvoraf de 800 er i København.[93]

Økonomi

København er som Danmarks største by et naturligt økonomisk kraftcenter for landet, men også for Sydskandinavien spiller København en vigtig økonomisk rolle. Med en placering som nr. 6 over verdens rigeste byer havde Københavns indbyggere i 2008 en af verdens højeste gennemsnitsindkomster, hvilket også er langt over gennemsnittet for resten af landet.[94] Samtidig er København dog også en af de dyreste byer at bo i.[95]

Tidligere var København præget af en række store industrielle virksomheder som Burmeister & Wain og Dansk Sojakagefabrik. København var ligeledes udgangspunkt for C.F. Tietgens omfattende netværk af virksomheder (Privatbanken, Det Store Nordiske Telegrafselskab, De Danske Spritfabrikker m.fl.). Fra anden verdenskrigs afslutning er den tunge industri flyttet uden for byen eller helt ud af landet, og København er i højere grad blevet en vidensby.

Politisk set er det meste af centraladministrationen placeret i København, hvor de fleste ministerier har kontorer på eller i området omkring Slotsholmen. Ligeledes er de fleste styrelser også placeret i København, hvilket alt i alt giver en lang række videnstunge job.

København er hjemsted for en håndfuld stærke forretningsklynger indenfor områderne biotek, cleantech, IT og shipping. Klyngerne indenfor biotech og cleantech har mange overlap, indenfor f.eks. biomasse produktion. Begge klynger støttes af klyngeorganisationer til vækst og fremme af industrierne. Indenfor biotech er klyngeorganisationen Medicon Valley og indenfor miljø teknologi, også kaldet cleantech, er det den nystiftede Copenhagen Cleantech Cluster. Klynger har fået et større fokus fra regionalpolitisk side da klynger som cleantech-klyngen dækker over mere end 350 virksomheder og ca. 30.000 arbejdspladser.

Flere af de største danske virksomheder har også til huse i byen, specielt virksomheder inden for den farmaceutiske industri (Novo Nordisk, Lundbeck, Ferring m.fl.) og skibsfart (A.P. Møller-Mærsk, Torm, D/S Norden, J. Lauritzen[96]) er vigtige for byens økonomi. Flere store finansielle koncerner præger sammen med Nationalbanken det centrale København herunder Danske Bank, Nordea Bank Danmark og Nykredit. Carlsberg, ISS og Skandinavisk Tobakskompagni er andre store selskaber, der har hovedsæde i København.

Arkitektur og byplanlægning

Uddybende artikel: Arkitektur i København.

København er berømt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde, og i 2008 vedtog Borgerrepræsentationen at Indre By skal friholdes for højhuse. Således fremstår store dele af Indre By ganske velbevaret på trods af historiske bybrande og bombardementer, selv om mange af de berømte tårne og spir er af nyere dato. Brandene betyder dog, at middelalderens bygningsmasse stort set er forsvundet, og det er derfor den eneste epoke, som er dårligt repræsenteret i byens fremtoning. Modsat fx Stockholm er København præget af punktvise fornyelser af bygningsmassen frem for voldsomme rydninger af større kvarterer. Samtidig har økonomien ofte lagt bånd på de mest ambitiøse projekter, hvorfor knopskydningsløsninger som ved Statens Museum for Kunst og Den Sorte Diamant er udbredt. Store dele af Indre By, Christianshavn og Frederiksstaden er underlagt bygningsfredning.

Som i mange lignende byer har venerationen for det bestående fulgt de økonomiske konjunkturer: I gode tider er det blevet revet ned, mens perioder med stagnation har resulteret i genbrug af bygninger. Byggefeberen har især raset efter voldenes fald i 1850'erne og 1860'erne, i 1880'erne og 1900'erne, i efterkrigstidens 1950'erne og 1960'erne og senest i 1990'erne og 2000'erne, der især så en vækst i boligbyggeriet. I sidstnævnte periode er gamle industrianlæg blevet omdannet til luksusboliger i verdensklassearkitektur, som fx Carlsberg-siloen (1997) af Vilhelm Lauritzens Tegnestue, Torpedohallen (2003) af Tegnestuen Vandkunsten og Gemini Residence (2005) af hollandske MVRDV.

Fra middelalderen

Store bybrande (bl.a. 1728 og 1795) og bombardementer (1807) de seneste århundreder har medført, at ganske få rigtig gamle bygninger står tilbage i den ældste del af byen. Pga. brande er de ældste boligejendomme i Indre by højst 370 år gamle, og bl.a. Vor Frue Kirkes storslåede gotiske klokketårn gik tabt branden i 1728. Sankt Petri Kirke fremstår som den eneste københavnske kirke i Indre by, der i store træk er bevaret fra middelalderen, dvs. 1400-tallet. Konsistoriehuset fra ca. 1420 er en anden bevaret bygning fra perioden.

1600- og 1700-tallet

Fil:Børsen2.JPG
Børsen

Christian 4. indtager ikke uden grund en særlig plads i byens historie. Ikke blot fordoblede han byens areal mod øst og anlagde Christianshavn, men han var også hovedstadens første byplanlægger, der introducerede en stram og regulær, nederlandsk inspireret byplan for Christianshavn (1617) i kontrast til det tilfældige middelalderlige gadenet. Mod øst skulle Sankt Anna Rotunda have været centrum for den nye bydel, hvilket orienteringen af Nyboders gader stadig afspejler.

Af alle kongens mange pragtbyggerier fremstår Børsen (1619-25) i nederlandsk renæssancestil som et enestående bygningsværk i europæisk arkitektur med bl.a. sine ni gavle, børsrampen og det berømte dragespir.

I anden halvdel af århundredet skete der ikke meget. Svenskekrigene var hårde ved byen, og blandt de få fornyelser, der skete efterfølgende, var anlæggelsen af Kastellet (1661-65) ved Henrik Ruse. Under efterfølgeren Christian 5. blev Nyhavn gravet ud, Kongens Nytorv anlagt og Charlottenborg (1672-83) blev opført. Disse byggerier vidnede om den ændrede smag i retning af nederlandsk barokstil, men først med Frederik 4. slog barokstilen for alvor igennem i form af Frederiksberg Slot (1699 ff.) og Den røde Bygning for Danske Kancelli ved siden af kongeslottet.

Efter Københavns brand 1728 blev borgerhusene genopbygget efter J.C. Kriegers tegninger. Det gav sig udslag i de såkaldte "ildebrandshuse" med gavlkviste og kraftige farver, f.eks. på Gråbrødretorv 1-5.

1700-tallet blev et stort arkitektonisk århundrede for byen. Det gamle Københavns Slot, der var et miskmask af forskellige perioders lappeløsninger, blev revet ned af den byggelystne Christian 6., der lod det første Christiansborg Slot opføre. Slottet brændte 1794, men Ridebaneanlægget med Marmorbroen (1745) stammer fra det første Christiansborg og er tegnet af Nicolai Eigtved i wienerbarok og fransk rokoko. Det betragtes som et af Europas smukkeste arkitekturmonumenter fra midten af 1700-tallet.

Eigtved var også arkitekten bag den nye bydel Frederiksstaden, som blev igangsat af Frederik 5. i 1749, og som blev et triumftog for rokokostilen. Centralt blev der anlagt en stor ottekantet plads, Amalienborg Slotsplads med fire adelspalæer opført i 1750'erne. Anlægget regnes for et hovedværk inden for såvel dansk som europæisk bygningskunst og omkranser J.F.J. Salys mesterværk: Rytterstatuen af Frederik 5. (1768).

Klosterstræde 24. Bygget ca. 1820 med karakteristisk afskåret hjørne.

På tværs af slotspladsen løber bydelens ene hovedakse, som har sit udspring i Frederikskirken (Marmorkirken) påbegyndt i 1754 af Jardin og færdiggjort i 1894 af Meldahl i en stilefterligning af italiensk barok. Kuppelkirken betragtes som en vellykket afslutning på Frederiksstaden. I modsatte ende af aksen, der oprindeligt blev afsluttet af rytterstatuen, ligger Amaliehaven (1983) ud til havnen, og i 2004 blev aksen forlænget med Henning Larsens Operahus.

To andre mesterlige arkitekter skabte barokkens København: Eigtveds konkurrent Laurids de Thurah, der tegnede det berømte snoede trappespirVor Frelsers Kirkes tårn (1752) med en tre meter forgyldt Kristusfigur på toppen, og Philip de Lange, der udformede Holmens bygninger, bl.a. Mastekranen (1750).

Efter Eigtveds død skiftede moden i retning af Louis Seize og klassicisme. C.F. Harsdorff tegnede et sobert hus med pilastre på Kongens Nytorv, som blev en "model" for andre arkitekter i tiden, der fulgte. Efter byens brand 1795 og englændernes bombardement 1807 skulle store dele af byen genopføres, og Harsdorffs elever udførte denne opgave i hans fodspor. Det blev til sparsomt dekorerede, forfinede huse; ofte med afskårne hjørner. Det meste af Indre By præges af denne borgerlige, uprætentiøse arkitektur..

1800-tallet

Fil:Med lov skal man land bygge 2004 ubt.jpeg
Domhuset på Nytorv

1800-tallets store arkitekt C.F. Hansen tegnede Domhuset (1815), oprindelig kombineret med Københavns femte rådhus, og Københavns domkirke Vor Frue Kirke i meget ren klassicistisk stil med henholdsvis dorisk og jonisk tempelportal.

C.F. Hansen øvede også efter sin død 1845 stor indflydelse på datidens arkitektursyn, og klassicismen blev knæsat som ideal, indtil historicismens arkitekter gjorde op med denne arv. Hansens svigersøn, G.F. Hetsch, blev toneangivende i senklassicismen.

I slutningen af århundredet blev klassicismen således afløst af historicismen, også kaldet eklekticisme (stilblanding). I denne periode stod Vilhelm Dahlerup for nogle af byens fineste og mest folkekære bygninger, lige fra officielle huse såsom Det Kongelige Teater (1874) og det monumentale Statens Museum for Kunst (1896) inspireret af italiensk renæssance og til små steder som Søpavillonen (1894) og Pantomimeteatret (1874) i Tivoli.

Voldenes fald (1856) blev startskuddet på en utøjlet tid, hvor nye kvarterer hastigt skød op. I brokvartererne og på Gammelholm opstod en afgrundsdyb forskel på de dekorerede facader mod gaden og de mørke baggårde og små lejligheder.

Fil:Sotorvet2009.JPG
Søtorvet er et eksempel på "stuktidens" arkitektur

Herman Bangs roman Stuk skildrer livet i de glade 1880'erne og parodierer byggematadoren Hellig-Hansen, der har skabt store dele af det København, som vi kender i dag, bl.a. kvarteret omkring Israels Plads med de festligt udsmykkede facader.

Byens vokseværk, foranlediget af de mange tilflyttere fra landet, øgede behovet for nye skoler, vandværker, kirker etc. Byens første vandværk (1859) kan stadig beses ved Vesterport Station, og den første kirke uden for voldene var Skt. Johannes KirkeNørrebro (1862). I 1886 fik byen en stadsarkitekt, Ludvig Fenger, der fik monopol på kommunens opgaver og skulle sikre kvaliteten i det offentlige byggeri. I realiteten blev mange opgaver dog overdraget til andre, bl.a. fik Thorvald Jørgensen mange kirkeopgaver. Byens største opgave, det nye Københavns Rådhus, gik heller ikke til Fenger, hvis historicerende stil i mellemtiden var blevet gammeldags.

1900-tallet

En solnedgang i maj måned spejler sig i Nationalbankens facade. Bygningen er tegnet af Arne Jacobsen.

Det 20. århundrede blev sat i gang med bygningen af byens sjette rådhus, Martin Nyrops mesterværk og den nationalromantiske bygningskunsts gennembrud, Københavns Rådhus (1905). I 1911 fik byen endnu en stor bygning i samme stil: Københavns Hovedbanegård tegnet af Heinrich Wenck som var den tredje i rækken og udmærkede sig ved sine vældige trækonstruktioner over ankomsthal og perroner.

Jugendstilen var sjælden i Danmark, men ved Rådhuset ligger Anton Rosens Palace Hotel (1910), som er en dansk aflægger af jugend i en personlig fortolkning.

Grundtvigs Kirke

Politigården (1924) af Hack Kampmann m.fl. er det mest fremstående eksempel på den strenge nyklassicisme, der prægede Norden i 1920'erne.

Grundtvigs Kirke (1940) på Bjerget i Bispebjerg hører ikke til blandt de største turistmagneter, men har en helt unik arkitektur og imponerende størrelse. Kirken er tegnet af arkitekt P.V. Jensen Klint og opført i ekspressionistisk nationalromantik med gotiske træk. Den er udelukkende bygget i gule mursten som landets seneste store kirke – kirkerummet er Danmarks største.

En af 1900-tallets største arkitekter Arne Jacobsen introducerede modernismen i Danmark med Bellevue Teatret og boligbebyggelsen Bellavista (1937) nord for København. Selve byen har han præget med tre bygninger: Stellings Hus (1937) på Gammeltorv, er tilpasset husrækken, Royal Hotel (1960), hvor han stod for hotellets totaldesign inkl. møbler, bestik og farvesætning, er inspireret af Lever House i New York City, og Nationalbanken (1978), der ligesom Politigården udefra fremstår meget lukket og afvisende, men som både rummer gårdhaver og haveanlæg bag murene og glasfacaderne. Alle tre bygningsværker går for at være hovedværker i dansk modernistisk arkitektur.

Tingbjerg set i fugleperspektiv

Kommunens fremsynede planlægning udmøntede sig i 1930'erne, 40'erne og 50'erne i bebyggelsen af Nordvestkvarteret og Bispebjerg, Sundbyerne og det tidligere banegårdsterræn ved Vesterport.

Efterkrigstidens planlægning af hovedstadsområdet blev understøttet af Fingerplanen (1947), der er med i Kulturkanonen. Samtidig fortsatte byens udvidelse. Tingbjerg i kommunens nordvestlige udkant var et helt ny, totalplanlagt byområde tegnet af Steen Eiler Rasmussen.

Den stigende bilisme måtte naturligvis ændre bybilledet, og i de første år satsede kommunen på at udvide gader for at føje trafikstrømmen. De mest ekstreme udslag af dette var City Plan Vest og Søringen-projektet (1968), der ville erstatte dele af byen, specielt Vesterbro, med nye motorgader og kommercielle centre. Omkring 1970 ændrede kommunen dog politik i retning af bygningsbevaring, da den indså, at der i længden aldrig ville være plads nok i Indre By til de nye tiders funktioner.

1970'erne og 1980'erne var præget af international modularkitektur uden særpræg samt en byggeiver, der hovedsagelig var koncentreret omkring forstadskommunerne, oftest i form af elementbyggeri i beton. I de centrale dele af København var der i perioden mest fokus på bysaneringer og nedrivning af kummerlige baggårdskarreer i brokvartererne, og nogle dele af Nørrebro blev ryddet (den sorte firkant) til fordel for tvivlsomme erstatninger.

Bebyggelsen af Københavns Frihavn i 1992 var startskuddet på ny byggeaktivitet i hovedstaden. Her ses ØKs hovedsæde.

En undtagelse var dog Tegnestuen Vandkunstens postmodernistiske boligbyggerier fra slutningen af 1980'erne med fantasifulde pastelfarvesammensætninger, og Jørn Utzons elegante, hvide søjlebårne Paustianhus (1987), der satte standard for arkitekturen langs Kalkbrænderiløbskajen i Nordhavnen.

1980'erne, hvor byen var på fallittens rand, blev præget af genbrug - ikke blot pga. Bz-bevægelsen, men også via kommunen, der konverterede forladte remiser til medborgerhuse. I begyndelsen af 90'erne blev byens pladser fredeliggjort af stadsarkitekt Otto Käszner. Sankt Hans Torv og Gammeltorv/Nytorv er i dag populære byrum.

"Kramer vil se kraner" blev det sagt om overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, og det gik i opfyldelse. Iveren efter at få gang i byggeriet og økonomien betød slækkede krav til kvaliteten i den første generations arkitekturprojekter, herunder Kryolitgrunden (Tietgens Have), stadionet Parken, bygningerne i Københavns Frihavn og langs Kalvebod Brygge. På grund af det private ejerskab til Københavns Havn, blev havnen genstand for spekulation, nu hvor den var tømt for maritime aktiviteter.

Ørestad er en gennemplanlagt bydel

Anlæggelsen af Ørestad var den mest vidtrækkende af projekterne, der skulle trække hovedstaden op af hængedyndet. Bydelen blev dog planlagt efter efterkrigstidens modernistiske forbilleder og er blevet kritiseret for at være for gennemplanlagt og usmidig.

Mod slutningen af århundredet begyndte en reel opblomstring i arkitekturen. I første omgang i forbindelse med vellykkede tilbygninger til eksisterende kulturinstitutioner som Statens Museum for Kunst, som C.F. Møllers Tegnestue stod for i 1998.

Året efter vakte Det Kongelige Biblioteks nye tilbygning opsigt. Den Sorte Diamant af arkitekterne Schmidt, Hammer & Lassen udmærkede sig ved sine hældende facader i sort, blankpoleret granit samt sit angivelige samspil med den eksisterende biblioteksbygning på tværs af Christians Brygge. Begge projekter var flagskibe i forbindelse med Kulturby 96.

Efter år 2000

Det nye årtusind har allerede leveret en perlerække af nye opsigtsvækkende byggerier takket være såvel traditionsrige som helt nye tegnestuer og arkitektfirmaer fra ind- og udland. Arkitekturen har for de fleste byggeriers vedkommende været præget af et helt særegent formsprog på et højt internationalt niveau. Som noget nyt viste udenlandske arkitekter og byplanlæggere i stor stil interesse for nye byggeprojekter. Bl.a. Daniel Libeskind, Norman Foster og Jean Nouvel har fået sat deres præg på København.

To af de største byggeprojekter gik dog til to danske arkitektfirmaer: OperaenHolmen (2004) stod Henning Larsens tegnestue for, mens Lundgaard & Tranberg satte stregerne til Skuespilhuset (2007) skråt overfor ved Sankt Annæ Plads. Sidstnævnte stod også bag det karakteristisk runde Tietgenkollegium i Ørestad Nord.

Af andre væsentlige byggerier kan nævnes Ørestad Gymnasium (2006) af 3XN samt de halvfuturistiske beboelsesejendomme Gemini Residence (2005) ved HavnestadenIslands Brygge og Metropolis (2008) på Sluseholmen. Førstnævnte blev udviklet af hollandske MVRDV, og lejlighederne blev monteret imellem og uden på to tidligere frøsiloer. I Ørstad kan nævnes VM Husene (2005) og VM Bjerget (2008) af arkitekt Bjarke Ingels.

Højhuse, bygninger og tårne i København

Herlev Hospital

København har længe været en tætbebygget, men ikke særlig høj by. Dette skyldes bl.a. en stor respekt for byens historiske tårne, samt meget strenge bygningsregulativer. I de sidste 100 år har den generelle maksimale bygningshøjde været 6½ etage eller ca. 25 meter. Dette har medført, at de højeste bygninger i indre by til dato er tårne og spirKøbenhavns Rådhus, Christiansborg og kirker, Vor Frelsers Kirke samt Kunsthallen Nikolaj. På Amager skal der ligeledes tages højde for indflyvningen til lufthavnen, hvorfor maksimal byggehøjde i Ørestad er ca. 85 meter[97]

De sidste ti år er to markante højhusprojekter indenfor søerne blevet forkastet: Hollandske Erick van Egeraats højhuse på Krøyers Plads, og senest Norman Fosters Tivoli-hotel ved Rådhuspladsen. For at komme skeptikerne i møde offentliggjorde Københavns Kommune i slutningen af 2006 en højhusstrategi og et debatoplæg, hvori man blandt andet foreslog egnede områder til høj bebyggelse.

To igangværende områder er Ørestad, hvor der 2001-2015 bl.a. skal opføres op til 11 højhuse på 75-85 meter, og Kalvebod Brygge, hvor der 2000-2010 bygges 7 bygninger på 40-50 meter.

Marmormolen i Søndre Frihavn er udset som et kommende højhusområde. Ligeledes er det meningen at der med tiden bl.a. skal opføres 9 højhuse på 50-120 meter på Carlsberg-grunden, og på længere sigt kan Ydre Nordhavn og Refshaleøen udvikles til byområder med mulighed for særlig høje bygninger (op til 180 meter).

Selv om København med rette har fået ry som en lav by, findes der dog en del meget høje bygninger i København. Med undtagelse af Århus domkirkes tårn på 93 m er de ti højeste bygninger i København ligeledes de ti højeste bygninger i Danmark. Den højeste menneskeskabte bygning i København er dog Gladsaxesenderen på 220 meter.

NummerBygningOpførtBy/bydelHøjde[98]EtagerFunktion
1Herlev Hospital1976Herlev120 m30Hospital
2Tårnet på Christiansborg1928Indre by106 mStatslig administration
3Tårnet på Københavns Rådhus1905Indre by105,6 mKommunal administration
4Domus Vista1969Frederiksberg102 m30Bolig/erhverv
5Vor Frelsers Kirkes tårn1752Kbh./Christianshavn91 m[99]Kirke
6Skt. Nikolaj kirke1912Indre by90 mUdstillingsbygning
6Helligåndskirken1409Kbh./Indre by90 mKirke
8Carlsberg Hovedkontor1961Kbh./Valby88 m22Erhverv
9Radisson SAS Scandinavia Hotel1973Kbh./Amager Vest86 m26Hotel
10Crowne Plaza Hotel2009Kbh./Amager Vest85 m25Hotel

Infrastruktur og transport

Uddybende artikel: Transport i København.

Individuel transport

Gang

I centrum af København foregår meget transport i gang, og op imod 80 procent af den samlede færdsel i bymidten foregår til fods.[100] Langt de fleste københavnske veje har fortove langs vejsiderne. I store træk er det kun motorvejene, der ikke har fortove. Dette gør, at det er muligt relativt sikkert at bevæge sig rundt til fods. Der er ligeledes installeret mange fodgængerfelter, hvoraf de fleste findes ved lyskryds. Enkelte steder er der også etableret fodgængerfelter, som ikke er i forbindelse med lyskryds. Her skal man ofte selv trykke på en knap for at få grønt lys i fodgængerfeltet. Nogle steder er der fodgængerfelter uden lysregulering, hvor bilisterne skal holde tilbage for gående, der ønsker at passere vejen.

København har en del gågader, hvor det ikke er tilladt at køre bil. Gågader findes kun i det indre København, hvoraf den mest kendte er Strøget. Ligeledes findes der en del gader omkring strøget, der også har gågadestatus.[100] I det indre København findes ligeledes også butiksarkader som Rådhusarkaden og Tove's, hvor det ikke er tilladt hverken at cykle eller køre i bil.

Cyklisme

I København cykler 37 % af indbyggerne (2008) til arbejde eller uddannelse hver dag.[101]

Et kendetegn ved København er de mange cykelstier, der ofte gør cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel ikke bare i den indre by, men også i brokvartererne. Københavns Kommune har en strategi om at gøre København til verdens bedste cykelby. Et af målene er, at 50 % af københavnerne skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i 2015. Dette mål skal bl.a. nås ved at udvide de eksisterende grønne cykelruter på tværs af byen.[102] Som en del af denne strategi er Nørrebrogade blevet lukket for biler enkelte steder for at gøre plads til cykler og busser.

København blev i 2008 kåret til den mest cykelvenlige by af det amerikanske onlinesite Treehugger.com.[103]

Bilisme

Trafik.Den indre by er trafikalt præget af middelalderbyens vejplanlægning, hvorfor bil- og buskørsel er svært her. Rundt om middelalderbyen danner H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Store Kongensgade, Bredgade og Niels Juels Gade hovedfærdselsårerne i den indre by. Uden for søerne og på Amager er det stadig de gamle landeveje der i ny form er de vigtigste. Herunder hører Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade. Vejen over Langebro til Amager passeres dagligt af omkring 60.000 biler. Jagtvej, Åboulevarden, Bispeengbuen og Tagensvej er også vigtige hovedfærdselsårer for biler og busser. De større indfaldsveje er Lyngbymotorvejen, Hillerødmotorvejen, Frederikssundmotorvejen, Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen.

Vitalt for biltrafikken er systemet af ringveje i København. Som omkransning af brokvartererne på Sjælland løber Ring 2 og længere ude Ring 3. I mellem disse ringveje er motorvejen Motorring 3, som udover en stor del af den københavnske biltrafik leder trafikken mellem Syd- og Vestsjælland og Nordsjælland. Endnu længere ude er Motorring 4, som dog på den nordlige halvdel ikke er motorvej. For at få den gennemgående biltrafik uden om København er der fra flere sider ønske om en Motorring 5.

Parkering.De fleste steder i København er der gratis parkering. Dette gælder dog ikke for de indre byområder hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering. Udenfor betalingsområder er der ligeledes områder hvor der er tidsbegrænsning på parkering.

I Københavns kommune er der som et adfærdsregulerende element indført, at man skal betale for at parkere en bil hele døgnet fra mandag kl. 08 til og med lørdag kl. 17, begrundet i trafiksikkerhed og adfærdsregulering. I 2010 kan beboere i københavns kommune for 690 kr. købe en beboerparkeringslicens, der gælder for det nærmeste område. Sammenlignet med andre nordeuropæiske byer ligger dette beløb omkring middel.[104][105]

Kollektiv transport

Den gamle betegnelse for "Hovedstadsområdet" virker stadig som et zoneindelt lokaltrafikområde med fælles billetsystem og betjenes af en kombination af busser, metro, S-tog og regionaltog samt i periferien af området lokalbaner. S-togene kommer fra forstæderne og sætter folk af på stationerne i indre by ved f.eks. Hovedbanegården eller Nørreport, hvorfra der er gode muligheder for at skifte til bus eller metro. Den offentlige transport sker for ca. 33 % vedkommende med S-tog, 33 % med regional- og fjerntog samt 25 % med bus. Samlet er der en årlig transport på 3,5 mia. personkilometer i hele hovedstadsområdet.[106]

I modsætning til en række andre storbyer er de forskellige trafikarter trods fælles takstsystem underlagt hver deres selskab. Busserne hører under Movia, metro under Metroselskabet, S-tog under DSB S-tog, regional- og fjerntog under DSB og lokalbaner under Hovedstadens Lokalbaner.

Busser

Bybus (linje 5A).

Busdriften i København og resten af Sjælland, Lolland-Falster mv. styres af Movia, der blev dannet i 2007 som en sammenslutning af HUR Trafik, Vestsjællands Trafikselskab og Storstrøms Trafikselskab. Movia har så udliciteret driften af de enkelte buslinjer til mere end 20 forskellige selskaber, hvoraf Arriva driver flest forskellige linjer.[107]

Selve busserne fordeler sig på talrige linjer. Rent praktisk skelnes mellem almindelige linjer (fx linje 18 og linje 36), A-busser (fx 5A), S-busser (fx linje 250S), servicebusser (fx linje 831) og natbusser (fx linje 82N).

De almindelige linjer kører på faste tidspunkter og har mange stoppesteder. Disse linjer har ikke nogen særlige kendetegn og kører mellem alle københavnske bydele på kryds og tværs af byen. En del busser kører ind mod centrum, og en del kører på tværs af byen.

A-busserne kører det meste af døgnet kontinuerligt uden faste tider, men der tilstræbes, at der er mellem 5 og 7 minutter mellem hver afgang. A-linjerne har ligeledes mange stoppesteder. Linje 5A er med 60.000 daglige passagerer Danmarks (og Nordens) mest benyttede buslinje.

S-busserne er gennemgående linjer, hvor busnumre, der er et multiplum af 100, kører på tværs af s-togsnettet, mens busser, der ender på 50, kører til og fra Københavns centrum. Busserne har forholdsvis få stop, og kommer derfor hurtigere frem.

Servicebusserne er handicapvenlige busser til brug for ældre og handicappede. Typisk kørende i timedrift i dagtimerne og som ringlinjer betjener de hver deres bydel.

Natbusserne kører som navnet siger om natten, når alle de andre linjer holder stille. De dækker det meste af byen og stopper ved alle stoppesteder, men nettet er stormasket, og der er længere mellem afgangene, en række steder op til en time på hverdagsnætter.

Endelig findes i Københavns Havn havnebusser i form af skibe, der for tiden betjener fire linjer, 901-904.

Sportrafik

Uddybende artikler: S-tog, Københavns Metro og Københavns Sporveje.
Fil:Copenhagen UrbanRailSystemMap DK.PNG
Sportrafik i København

København har et veludbygget system af skinnetransport, der omfatter S-tog, metro og regionaltog. Indtil 1972 var der ligeledes sporvogne.

Med tre strækninger fra Klampenborg, Hillerød og Farum i nord og tre andre strækninger fra Frederikssund, Høje-Taastrup og Køge i vest og syd forbinder S-banen København og Frederiksberg med både de nære og de lidt fjernere forstæder. Den første S-togslinje til Klampenborg blev indviet i 1934, og det resterende net er kommet til løbende, så S-banenettet i dag omfatter 84 stationer (heraf 31 i de centrale zoner 1 og 2) og ca. 170 km dobbeltspor. De centrale stationer har flest passageromstigninger med Hovedbanegården og Nørreport Station som de travleste. S-banen er den eneste traditionelle bybane i Danmark og kan sammenlignes med S-Bahn i Berlin eller London Underground. S-banen er driftsmæssigt helt adskilt fra andre jernbaner.

Metroen i København har 22 stationer, der dækker de indre bydele samt Københavns Lufthavn og Ørestad. De første linjer blev indviet i 2002 og fuldt færdigbygget i 2007. Metroen er den primære offentlige transport for beboerne i Ørestad. I sammenligning med andre metrosystemer er stationerne ret langt fra hinanden.[Kilde mangler] Metroen er førerløs, men der er metrostewarder der ved stikprøver kontrollerer billetter samt videoovervågning af alle stationer og tog. Sammenligner man med udlandet findes der lignende førerløse tog i fx London med London Docklands Lightrail.

Folketinget har vedtaget at metroen skal udvides med Cityringen, der skal forbinde brokvartererne, indre by og Frederiksberg med hinanden. Byggeriet af denne begyndte i 2009, og forventes færdigbygget i 2018.[108] Der har ligeledes været diskussioner om at forlænge metroen til Brønshøj/Gladsaxe og Vanløse, men der er ikke vedtaget noget.

Regionaltog standser ikke på alle stationer, men bruges primært til transport fra og til oplandet, Københavns Lufthavn og stationerne på kystbanen. Men selvom regionaltogene kører uden for det Københavnske lokaltrafikområde, har de dog en vis betydning også for transporter i lokaltrafikområdet. Øresundstogene tilhører regionaltogene inden for lokaltrafikområdet. I alt standser regionaltogene på 33 stationer inden for lokaltrafikområdet. Fra Jægersborg station mod Nærum kører derudover Nærumbanen.

Lufthavne

Københavns Lufthavn i Kastrup er Skandinaviens største med cirka 21 millioner passagerer om året. Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland også indbyggere i Skåne og det øvrige Sydsverige, der med tog over Øresundsbroen let kan komme direkte til lufthavnen. Kastrup har en indenrigs- og to udenrigs terminaler. I 2009 startede byggeriet af en ny terminal "Copenhagen Switch".

Ved Kastrup Lufthavn findes en jernbanestation for regionaltog (inkl. Øresundstog) og en metrostation. Regionaltogene tager 12 minutter til Hovedbanegården og metroen tager 14 minutter til Nørreport station.

Landingsbanesystemet består af tre baner - parallelbanesystemet med de to NØ-SV-vendte baner 22L/04R og 22R/04L, der giver meget høj kapacitet, samt bane 12/30, som kan bruges ved stærk sydøstlig eller nordvestlig vind og andre særlige forhold. Bane 22L (220 grader, venstre bane) har et ILS-system af højeste kategori, CAT III. Moderne fly kan her lande med nul meters sigtforhold, hvis det ikke blæser for kraftigt.

Omkring København findes ligeledes Roskilde og Hørsholm lufthavn, som også benyttes af beboere i København.

Lufthavnen uden for Roskilde er under udvikling og betegnes som trafiklufthavn. Her findes to baner med ILS for mindre og mellemstore fly. Der har været planer fremme om, at lufthavnen senere skal supplere Kastrup mere, fx med chartertrafik.

I Hørsholm er den gamle militære lufthavn blevet lukket, og meget af området skal bebygges, men det er for nylig blevet besluttet, at den eneste bane må bruges af en flyveklub med bl.a. sejlflyvere.

Havne

Københavns Havn har været vigtig for byen siden dens grundlæggelse. Havnen er løbende blevet udbygget og dækker i dag et stort areal mellem Svanemøllebugten og Sjællandsbroen. De sidste årtier er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig- og erhvervsformål. Havneaktiviteter foregår derfor fortrinsvis i Nordhavnen, Langelinie og ved Prøvestenen.

Selskabet bag havnen er i dag fusioneret med Malmö Havn og driver de to havne under navnet Copenhagen Malmö Port.

Fra København er der færgeforbindelse til Oslo (Norge) og Swinoujscie (Polen).[109]

København Havn anløbes af 250-300 krydstogtskibe hvert år og havnen er den største anløbshavn for disse i Nordeuropa.[Kilde mangler] Havnen (og byen) er ligeledes flere gange kåret som den bedste anløbshavn for krydstogtskibe i verden.[Kilde mangler]

Kuriosa

Fil:Copenhagen from Skåne.JPG
København fra Landskrona november 2008

Den købstad, der i luftlinje ligger tættest på København er den skånske by Landskrona, danske byer inkluderet. Der er kun 23 km fra Rådhustorget i centrale Landskrona til Amalienborg. (Fra sydlige Malmø, Limhamn, er afstanden til Dragør kun omkring 15 km, mens afstanden fra centrale Malmø til Amalienborg er omkring 25 km.)

Selv om der er gået 350 år siden freden i Roskilde er afstanden mellem Skåne og København ikke blevet længere, og der er stadig 600 km op til Stockholm. Mange skåninger føler af forskellige årsager, at København også er deres hovedstad frem for Stockholm.[Kilde mangler]

Berømte københavnere

Fodnoter

  1. Nyt fra Danmarks Statistik - tabel 2
  2. I hele den omkring 2.850 km2 store Hovedstadsregionen (ikke at forveksle med den nye Region Hovedstaden eller Hovedstadsområdet), der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde (det gamle HT-område), bor 1,9 millioner personer.
  3. Nordic Statistical Yearbook 2007, side 53
  4. Fra sydvest mod nordøst ligger Sjællandsbroen, Bryggebroen (gangbro), Langebro og Knippelsbro. Metroen føres via en tunnel under havneløbet. Derudover er Sjælland og Amager forbundet med motorvej via Kalvebodbroerne og en togbro ved Sjællandsbroen.
  5. Carlsberg Byen - Vidste du
  6. Kort & Matrikelstyrelsen - Hvornår er en by en by og hvornår ikke?
  7. Denne forveksling mellem kommune, by og region ses jævnligt ved opgørelser af indbyggertal i både ind- og udland og kan give anledning til nogle misvisende sammenligninger. I eksemplet Danmark skal man holde sig for øje, at København som den eneste by omfatter et større område end den kommune, der bærer byens navn, mens alle andre byer, der har lagt navn til kommuner, kun udgør dele af respektive kommuner. F.eks. ligger Rødovre og Gladsaxe begge i byen København, men de er ikke en del af Københavns Kommune. Omvendt ligger både Korsør og Skælskør begge i Slagelse Kommune, men de er ikke en del af byen Slagelse.
  8. Kort & Matrikelstyrelsen - Autoriserede stednavne i Danmark
  9. København er langt ældre end vi troede
  10. Engsig 2002, s. 9.
  11. Karl-Erik Frandsen: Kongens og folkets København (s. 60), forlaget Skippershoved, 1996, ISBN 87-89224-27-2
  12. <www.kobenhavnshistorie.dk Om nedrivningen af byportene 1856-1857
  13. "Prices and Earnings", a UBS report UBS.com. Accessed April 16, 2008.
  14. Havnen centrum igen
  15. Her skal kranerne danse
  16. DMI - Lynorientering. Danmarks Meteorologiske Institut. Hentet 12 Marts 2010.
  17. (Engelsk) Weather Information for Copenhagen. World Weather Information Service. Besøgt 30. november 2009.
  18. 15 green cities. grist - København nr. 6 i verden. Hentet 2009-01-05.
  19. blog.ratestogo.com København nr. 12 i verden
  20. www.dr.dk Forureningens historie - jord DR.
  21. Copenhagen Receives European Environmental Award. grist. Hentet 2009-01-05.
  22. street lights in Copenhagen. Københavns Kommune. Hentet 2009-01-05.
  23. Environmental Capital of Europe. Copenhagen, Environmental Capital of Europe. Arkiveret fra originalen d. 2007-07-06. Hentet 2009-01-05.
  24. www.kk.dk Referat fra Borgerrepræsentationsmøde i Københavns kommune om etablering af nye vindmølleområder
  25. "København er den grønneste storby", TV 2.
  26. Copenhagen: From sewer to harbour bath. Sustainable Cities. Hentet 2009-01-05.
  27. www.furesoeprojekt.dk Om Furesø-projektet
  28. www.kk.dk De indre søers historie
  29. [1]
  30. www.dr.dk Forureningens historie - jord DR.
  31. www.regionh.dk publikation fra Region Hovedstaden om forurening
  32. www.regionh.dk Region Hovedstaden om Forurening
  33. Luften i København giver kræftrisiko
  34. www.dr.dk DR om partikelfiltre i København
  35. www.dst.dk - Varedeklaration: Byopgørelsen pr. 1. januar
  36. www.statistikbanken.dk - Tabel BEF44: Folketal pr. 1. januar fordelt på byer, 2009
  37. 37,0 37,1 www.statistikbanken.dk - Areal efter kommune pr. 2009
  38. www.statistikbanken.dk - Disponibel indkomst efter område pr. 2007
  39. www.statistikbanken.dk - Folketal pr. 1. juli 2009
  40. vestegnssamarbejdet.dk
  41. www.oresundskomiteen.dk - Om Öresundskomiteen
  42. www.dst.dk, 6. april 2009 - Nyt fra Danmarks Statistik, Byopgørelse 1. januar 2009
  43. www.dst.dk, 14. april 1999 - Nyt fra Danmarks Statistik, Byopgørelsen 1. januar 1999
  44. www.dst.dk, 1. oktober 2007 - Nyt fra Danmarks Statistik, Byopgørelsen 1. januar 1997
  45. Frem til 1840 er kilden: wwww.kk.dk - Folketal i København 1801-2009. Fra 1850 til 1921 er kilden: Statistik Årbog 2006, Befolkning og valg, tabel 12. Fra 1930 til 1975 er kilden: Statistikbanken, Tabel FT: Folketal efter hovedlandsdele. Fra 1976 til 1995 er kilden: Statistikbanken, tabel BEF4A: Folketal pr. 1. januar fordelt på byer. For 1999 og frem er kilden: Byopgørelsen for de enkelte år
  46. www.km.dk Folkekirkens medlemstal - Kirkestatistik Kirkeministeriet
  47. kulturkloeften.dk København har 60.000 muslimer
  48. kulturkloeften.dk Islam i Danmark IV
  49. www.teo.au.dk Jødedom i Danmark I
  50. www.religion.dk Jødedom i Danmark II
  51. www.teo.au.dk Islam i Danmark
  52. ekstrabladet.dk Stormoske i nordvestkvarteret
  53. www.teo.au.dk Jødedom i Danmark
  54. www.teo.au.dk Hinduisme i Danmark
  55. www.teo.au.dk Øvrige religioner i Danmark
  56. www.km.dk Medlemmer af Folkekirken
  57. www.dr.dk/Tro Islam i Danmark III
  58. www.holocaust.nu Jødekritisk bog udgivet i 1940 - Kildekritisk indledning af www.holocaust.nu
  59. www.historie-online.dk Antal jøder flygtet til DK 1882-1914
  60. www.kglteater.dk Det Kongelige Teater om Operaens store scene
  61. www.dr.dk DR om genåbningen af Jazzhus Montmartre
  62. VEGA. Wonderfull Copenhagen. Hentet 2009-01-09.
  63. gaffa.dk Gaffa anmeldelse af Justin Timberlake i Parken med 55.000 tilskuere
  64. www.aok.dk AOK om Kongens Have
  65. København får mere liv på kirkegårdene. Politiken. Hentet 2009-01-05.
  66. Guide: Gå på opdagelse i de dødes haver. Politiken. Hentet 2009-01-05.
  67. En grøn og blå storby. Københavns Kommune. Hentet 2009-01-05.
  68. Superkilen by Bjarke Ingels Group. Dezeen. Hentet 2009-01-05.
  69. "1001 Træ", Nordvest. Københavns Kommune. Hentet 2009-01-05.
  70. Hot spot på Amager Strandpark. gomotion.dk. Hentet 2009-01-14.
  71. Havnebadet ved Islands Brygge, e-architect
  72. 2007 IOC Honorable Mention. ap architecture-page. Hentet 2009-01-05.
  73. TV2 samles på Teglholmen. Berlingske Tidende. Hentet 2009-01-10.
  74. www.berlingske.dk Noma verdens tredjebedste restaurant
  75. www.aok.dk AOK om Michelinstjerner 2010
  76. [2] AOK om Bib Gourmand
  77. AOK om Michelinstjerner 2008
  78. AOK om Michelinstjerner 2009
  79. www.aok.dk AOK om Michelinstjerner 2010
  80. ibyen.dk/restauranter
  81. 81,0 81,1 World-champinions in organic food. Copenhagen Capacity. Hentet 2009-01-05.
  82. DSRs historie
  83. DFfR Københavnskredsen: Kredsens klubber
  84. København som Nordeuropas Oplevelsesmetropol
  85. København forbereder sig på World Outgames i 2009
  86. www.kl.dk Oversigt over venskabsbyer fra KL (pr 31/5-2009)
  87. www.ku.dk - - Besøg Universitetet
  88. www.ku.dk - Forskning for fremtiden, s. 3
  89. www.cbs.dk - - Facts & Figures 2009, s. 12
  90. www.cbs.dk - Om CBS & Cambus
  91. www.dkdm.dk - Årsrapport 2008 for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, s. 5
  92. www.ucc.dk - Studerende på UCC
  93. www.db.dk - Om DB
  94. Rigeste byer i verden
  95. De dyreste byer i Europa
  96. Danmarks Rederiforening - Medlemmer
  97. jp.dk JP om maksimal byggehøjde i Ørestad
  98. ing.dk Århus bygger Danmarks højeste hus
  99. www.vorfrelserskirke.dk
  100. 100,0 100,1 www.kbhmagasin.dk Antal fodgængere s. 13, kort over gågader s. 14
  101. "Mange flere skal op på cyklerne", Københavns Kommune.
  102. cykelregnskab 2006 Københavns kommune
  103. ibyen.dk/gadeplan/article690290 I Byen om København som verdens bedste cykelby
  104. "Beboer i betalingsområdet", Københavns Kommune.
  105. Sammenligning af pris for parkering i nordeuropæiske byer
  106. www.tekno.dk Teknologirådet om transport i hele landet og i København s. 55
  107. www.moviatrafik.dk Operatøroversigt
  108. www.cityringen.dk - Tidslinje for Cityringen.
  109. www.trafikken.dk Vejdirektoratets liste over færgeruter Danmark - udland

Referencer

  • Engsig, Kirsten (2002), Turen går til København (5. udgave), Politikens forlag, ISBN 87-567-6398-0 

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:

Koordinater: 55° 41′ N, 12° 34′ Ø.

 

Toutes les traductions de København


Contenu de sensagent

  • définitions
  • synonymes
  • antonymes
  • encyclopédie

  • definition
  • synonym

Dictionnaire et traducteur pour mobile

⇨ Nouveau : sensagent est maintenant disponible sur votre mobile

   Publicité ▼

sensagent's office

Raccourcis et gadgets. Gratuit.

* Raccourci Windows : sensagent.

* Widget Vista : sensagent.

dictionnaire et traducteur pour sites web

Alexandria

Une fenêtre (pop-into) d'information (contenu principal de Sensagent) est invoquée un double-clic sur n'importe quel mot de votre page web. LA fenêtre fournit des explications et des traductions contextuelles, c'est-à-dire sans obliger votre visiteur à quitter votre page web !

Essayer ici, télécharger le code;

SensagentBox

Avec la boîte de recherches Sensagent, les visiteurs de votre site peuvent également accéder à une information de référence pertinente parmi plus de 5 millions de pages web indexées sur Sensagent.com. Vous pouvez Choisir la taille qui convient le mieux à votre site et adapter la charte graphique.

Solution commerce électronique

Augmenter le contenu de votre site

Ajouter de nouveaux contenus Add à votre site depuis Sensagent par XML.

Parcourir les produits et les annonces

Obtenir des informations en XML pour filtrer le meilleur contenu.

Indexer des images et définir des méta-données

Fixer la signification de chaque méta-donnée (multilingue).


Renseignements suite à un email de description de votre projet.

Jeux de lettres

Les jeux de lettre français sont :
○   Anagrammes
○   jokers, mots-croisés
○   Lettris
○   Boggle.

Lettris

Lettris est un jeu de lettres gravitationnelles proche de Tetris. Chaque lettre qui apparaît descend ; il faut placer les lettres de telle manière que des mots se forment (gauche, droit, haut et bas) et que de la place soit libérée.

boggle

Il s'agit en 3 minutes de trouver le plus grand nombre de mots possibles de trois lettres et plus dans une grille de 16 lettres. Il est aussi possible de jouer avec la grille de 25 cases. Les lettres doivent être adjacentes et les mots les plus longs sont les meilleurs. Participer au concours et enregistrer votre nom dans la liste de meilleurs joueurs ! Jouer

Dictionnaire de la langue française
Principales Références

La plupart des définitions du français sont proposées par SenseGates et comportent un approfondissement avec Littré et plusieurs auteurs techniques spécialisés.
Le dictionnaire des synonymes est surtout dérivé du dictionnaire intégral (TID).
L'encyclopédie française bénéficie de la licence Wikipedia (GNU).

Copyright

Les jeux de lettres anagramme, mot-croisé, joker, Lettris et Boggle sont proposés par Memodata.
Le service web Alexandria est motorisé par Memodata pour faciliter les recherches sur Ebay.
La SensagentBox est offerte par sensAgent.

Traduction

Changer la langue cible pour obtenir des traductions.
Astuce: parcourir les champs sémantiques du dictionnaire analogique en plusieurs langues pour mieux apprendre avec sensagent.

Dernières recherches dans le dictionnaire :

3696 visiteurs en ligne

calculé en 0,453s

   Publicité ▼

Je voudrais signaler :
section :
une faute d'orthographe ou de grammaire
un contenu abusif (raciste, pornographique, diffamatoire)
une violation de copyright
une erreur
un manque
autre
merci de préciser :

Mon compte

connexion

inscription

   Publicité ▼