» 
allemand anglais arabe bulgare chinois coréen croate danois espagnol estonien finnois français grec hébreu hindi hongrois islandais indonésien italien japonais letton lituanien malgache néerlandais norvégien persan polonais portugais roumain russe serbe slovaque slovène suédois tchèque thai turc vietnamien
allemand anglais arabe bulgare chinois coréen croate danois espagnol estonien finnois français grec hébreu hindi hongrois islandais indonésien italien japonais letton lituanien malgache néerlandais norvégien persan polonais portugais roumain russe serbe slovaque slovène suédois tchèque thai turc vietnamien

définition - London

voir la définition de Wikipedia

   Publicité ▼

locutions

-Acton (London) • Borgmesteren i London • Charing Cross Station (London Underground) • Chinatown (London) • City University (London) • City of London • City of London Corporation • Crystal Palace (London) • East London • East London Mosque • Euston Station (London Underground) • George London • Greater London • Greater London Authority • Haymarket (London) • Imperial College London • Indre London • Jack London • Live in London • Live in London (Judas Priest-dvd) • London (Ohio) • London (flertydig) • London (grevskab) • London Ashford Airport • London Biggin Hill Airport • London Bridge • London Bridge Station • London Central Mosque • London City Airport • London Company • London Docklands • London Eye • London Fog • London Gatwick Airport • London Gazette • London Heathrow Airport • London Luton Airport • London Marathon • London Metropolitan University • London Millennium Bridge • London Overground • London Philharmonic Orchestra • London Prize Ring Rules • London Records • London School of Economics • London Sinfonietta • London South Bank University • London Stansted Airport • London Stock Exchange • London Stone • London Street Management • London Symphony Orchestra • London Tipton • London Transport Museum • London Underground • London Wall • London Zoo • London filmfestival • London havn • London-protokollen • Museum of London • North London derby • Paris og London på vrangen • Parliament Hill (London) • Paul London • Penge (London) • Pesten i London • Science Museum (London) • Storbranden i London • Terrorangrebet i London 2005 • The Linnean Society of London • The London Dungeon • Tower of London • Transport for London • University of East London • University of London • West End (London) • Ydre London

dictionnaire analogique


   Publicité ▼

Wikipedia

London

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
For alternative betydninger, se London (flertydig). (Se også artikler, som begynder med London)
London
{{{mindrebillede1type}}}{{{mindrebillede2type}}}
[[Billede:{{{mindrebillede1}}}|115px|center]][[Billede:{{{mindrebillede2}}}|115px|center]]
Solnedgang over Themsen mod Tower Bridge.
Overblik
Land: Storbritannien
Motto:{{{motto}}}
Borgmester:Boris Johnson
Del af Storbritannien:England
Region:Greater London
Distrikter:Indre by og 32 bydele
Grundlagt:af romerne omkring år 47
Postnummer:{{{postnr}}}
Demografi
City of London:9.200 (2005)
 - Areal:2,6 km²
 - Befolkningstæthed:3.172 pr. km²
Greater London:ca. 8.500.000 (2005)
 - Areal:1.579 km²
 - Befolkningstæthed:4.761 pr. km²
Metroregion:12-14 millioner
 - Areal:{{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed:{{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone:GMT 0
Højde Moh.:24 m
Hjemmeside:www.london.gov.uk
Oversigtskort

London
Londons beliggenhed i Storbritannien

51°30′N, 0°-06′E

Koordinater: 51° 30′ 0″ N, 0° -06′ 0″ Ø

London er hovedstaden og den største metropolregion i England og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Som byens kerne beholder City of London stadig omtrent sine middelalderlige grænser; men siden senest 1800-tallet har navnet "London" også refereret til hele den metropolis, der har udviklet sig omkring selve byen.[1] I dag udgør størstedelen af denne konurbation Londons region[2] og Greater London,[3] med sin egen valgte borgmester og byråd.[4]

Som en vigtig bosættelse i mere end to årtusinder går Londons historie tilbage til sin grundlæggelse af romerne. Siden grundlæggelsen har London været center for mange vigtige bevægelser og fænomener gennem historien, såsom den engelske renæssance, den industrielle revolution og nygotiske-arkitektur. I lyset af dette er byen blevet en af de mest populære turistdestinationer i verden, og byen tiltrækker stadigt flere mennesker på grund af sin økonomiske vækst.[5] London har tre verdensarvssteder; disse er Palace of Westminster, Tower of London og den historiske bosættelse Greenwich. Byen er en af verdens ledende kommercielle, finansmæssige og kulturelle centre,[6] og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, massemedier, mode og kunst bidrager alle til dens status som en vigtig verdensby.[7]

London har en officiel befolkning på 7.560.000 pr. midt-2007[8] inden for grænserne af Greater London og er en af de største byer i EU, målt på befolkning. Metropolregionen estimeres til at have en befolkning på mellem 12 og 14 millioner.[9][10] London har en varieret befolkning målt på både folkeslag, kulturer og religioner, og over 300 forskellige sprog tales inde for byens grænser.[11] Byen er desuden en international transporthub med sine fem større lufthavne i området, samt en stor havn. Byen er den største luftfarts-hub i verden,[12] og Heathrow Lufthavn har flere passagerer end nogen anden lufthavn i verden.[13]

Indholdsfortegnelse

Definition

Definitions billede af London med City of London, centrale London, Greater London og motorvej M25.

Med London mener man normalt området kendt som Greater London, som både er et grevskab og en region. Midt inde i dette område finder man City of London, som er sit eget grevskab, lokalt kendt som the City eller the Square Mile. Det urbane område voksede kraftigt i klunketiden og igen i mellemkrigstiden. I 1940'erne førte først 2. verdenskrig, og derefter lovgivning omkring det grønne bælte, til at væksten ophørte.

Der findes mange mulige definitioner på området London, for eksempel postdistriktet, politidistriktet (Metropolitan Police District), området som har London-retningsnummer og Londons pendlerbælte. Disse har sjældent været overlappende. Omkring 40 % af Greater London dækkes af Londons postområder[14]. Området med London-retningsnummer dækker et omtrent lige stort område som Greater London, men grænserne afviger noget. En definition som er blevet taget i brug i mange sammenhænge er området indenfor ringvejen M25, og grænsen for Greater London er nogle steder blevet flyttet for at tilpasse den til vejen.

Byens nominelle centrum er ved Charing Cross, lige ved Trafalgar Square, på omkring 51°30′29″N, 00°07′29″W.

Status

Parlamentsbygningen Palace of Westminster. London er Storbritanniens hovedstad ud fra gammel sædvane.

Hele det urbane område kaldes ofte for en city ud fra en geografisk definition. Administrativt og formelt er dette ikke korrekt; Greater London er en region som blandt andet omfatter to cities, City of London og City of Westminster, flere towns (byer af lavere status), og andre områder.

Londons status som Storbritanniens hovedstad er aldrig formelt blevet tildelt eller godkendt skriftlig, men tilhører den uskrevne, sædvanebestemte del af Storbritanniens konstitution. Dette fulgte af, at monarken flyttede fra den tidligere hovedstad Winchester til London; i middelalderen var hovedstaden gerne defineret som den by monarken boede i.

Historie

Uddybende artikel: Londons historie.
Med Tower of London sikrede Vilhelm Erobreren sig kontrol over byen
Foto: Adrian Pingstone
Fil:OldLondonBridge.JPG
Den forrige London Bridge (billede fra 1890) blev demonteret og sendt til USA, hvor den blev genopbygget i Lake Havasu City i Arizona i 1971

Da romerne kom til de britiske øer var det som skulle udvikle sig til London en lille landsby i trinovanternes område. Byen regnes gerne som grundlagt af romerne, ca. år 50 e.Kr., da under navnet Londinium. I 61 blev byen brændt ned af icenerne, men den blev hurtigt genopbygget. Den ældste del af byen lå nord for Themsen, særligt i dagens City of London. Byen blev tidligt i det 2. århundrede hovedstad for provinsen Britannien.

Fra 800-tallet og de næste århundreder blev byen gentagne gange hærget af danske og norske vikinger. I 846-848 var London under vikingernes kontrol. Den sidste invasion fandt sted i 1066, da Vilhelm Erobreren vandt slaget ved Hastings og overtog magten.

I 1078 blev Tower of London påbegyndt. I 1100-tallet blev Westminster sæde for regeringen og senere for parlamentet. Tower of London er Englands bedst bevarede middelalderfæstning. Den mest centrale del af fæstningen, The White Tower, stod færdig i 1097. The White Tower har op gennem årene været kongebolig, fængsel, våbenlager og opbevaringssted for kronjuvelerne.

I 1665 blev byen ramt af pest og 70.00 mennesker døde. Året efter ramte den store bybrand London og kun en femtedel af byen stod tilbage efter at over 13.000 huse og 84 kirker var brændt ned.

I slutningen af 1800-tallet var London verdens største by, som center for Det Britiske Imperium var den verdens ledende handels-, industri-, finans- og havneby.

Gennem det 19. og den tidlige halvdel af det 20. århundrede havde londonerne anvendt kul til opvarmning af deres boliger, hvilket afgav megen røg. Kombineret med klimatiske forhold forårsagede dette ofte en karakteristisk smog, og London var blevet kendt for sin typiske "London-tåge", også kendt som "ærtesuppen". Af den grund blev London nogle gange kaldt "The Smoke" (Røgen). I 1952 kulminerede problemerne i, hvad der blev kaldt den store smogkatastrofe, der varede i fem dage og dræbte over 4.000 mennesker. Af den grund blev "ren luft-loven" (Clean Air Act) vedtaget, med et krav om at der blev oprettet røgfrie områder, hvor udelukkende "røgfrit" brændsel blev anvendt (på den tid brugte de fleste husholdninger åben ild); loven var effektiv, om end øgenavnet The Smoke stadig anvendes sarkastisk om byen.

Under 2. verdenskrig blev London hårdt ramt af bombning. Store områder blev lagt i grus; både industri, offentlige bygninger og boligområder blev ramt under Blitzen, da London og andre britiske byer blev bombet 57 nætter i træk. Med skiftende intensitet varede bomberaidene helt til krigens slutfase. Dette har bidraget meget til at forme dagens London. Tæt befolkede slumområder i det østlige London blev hårdt ramt på grund af nærheden til industri og havne, og mange af de evakuerede som havde mistet alt, fik nye hjem i offentlige boligområder i forstæderne.

I 1965 blev byens område kraftig udvidet, ved at Greater London, som er både grevskab og region, blev oprettet. Størstedelen af Middlesex og dele af Essex og Surrey blev da inkluderet i byen.

6. juli 2005 blev et nyt kapitel indledet i Londons historie, ved at byen blev udpeget til at arrangere de olympiske sommerlege for 2012. Der foregår nu et stort arbejde for at planlægge og bygge faciliteter til dette arrangement. London har tidligere arrangeret OL i 1908 og 1948.

Dagen efter, 7. juli 2005, blev London ramt af det største bombeangreb siden 2. verdenskrig, hvor 52 mennesker mistede livet og mere end 700 blev såret da fire selvmordsbomber sprang i 3 metrotog og en bus.

Byplanlægning og -udvikling

Kort over London omkring år 400.

Det romerske Londinium var lille i forhold til dagens London. Det omfattede et område som omtrent svarer til City of London. Dette blev omgivet af en bymur, og på romersk vis blev der anlagt et tilnærmet retvinklet gadenet. Den mest dramatiske hændelse i denne periode var nedbrændingen af byen i 61. Genopbygningen ser ud til at have fulgt omtrent samme mønster. På denne tid var det kun et krydsningssted over Themsen i London, en bro som blev bygget omkring år 46.

Med romernes tilbagetrækning fra Britannien i begyndelsen af det 5. århundrede kom angelsakserne til magten i området. Hvor hurtigt forfaldet af den romerske by og fremvæksten af det angelsaksiske London foregik er uklart, men det menes at gadenettet stadig blev mere uregelmæssig. Det kom senere, særligt fra 800-tallet og udover, mange kirker til i byen. Det er værd at mærke sig at London endnu ikke havde blevet rigets hovedstad. Med bispesædet i Canterbury og Winchester som kongens sæde var London først og fremmest et handelscentrum på grund af Themsen, og ikke magtens by.

Efter normannernes erobring af England i 1066 ændrede dette sig. Tower of London blev et vigtigt kongelig slot, og Westminsterpaladset blev sæde for regeringen. Dermed begyndte en ny fase i udviklingen af byen, med flere paladser, administrationscentre og kraftigere befolkningstilvækst. Denne udvikling foregik ikke efter nogen plan. De centrale områder af London blev meget fortættet, med smalle gader og høj befolkningstæthed. Udviklingen omfattede i en grad de ydre dele af dagens London; indtil jernbanen kom var det fortsat en dagsrejse til Watford Gap som i dag ligger lige udenfor byens grænser. Områderne udenfor centrum forblev derfor stort set landsby med nogen spredte byer indtil det 19. århundrede.

John Evelyns plan for genopbygning af London efter branden i 1666.

Efter at store dele af byen brandte ned i 1666 begyndte man straks at lægge planer for en kontrolleret genopbygning. Der skulle blive lige gader for at lette trafikpresset – allerede i hestekørernes tid havde London store trafikkøer – og husene skulle have større afstand og være bygget af mindre brændbart materiale for at hindre en ny storbrand. Der skulle også gøres noget med sanitærforholdene, det havde pesten året før vist nødvendigheden af. Men planlægningen trak ud, og på en tid hvor reguleringslove var vage eller ikke-eksisterende begyndte befolkningen at bygge byen op efter eget forgodtbefindende. Gadenettet i City of London er derfor ligeså uregelmæssig som det havde været i middelalderen, og der er ikke få smug med kort afstand mellem husene som er overlevet. Det var naturligt at der blev; tomtegrænserne var bestemt af det gamle vejnet, og så længe myndighederne ikke greb ind i tide med virkemidler for at rette ud på grænserne byggede folk på deres brandtomter.

London Bridge i 1745, mens den fortsat var den eneste bro over Themsen i London.

Først i 1750 kom en ny bro over Themsen på plads, efter at London Bridge havde været enerådende siden romersk tid. På andre steder havde man blevet roer over af en af de mange færger som lå langs flodbredden. Flere broer skulle følge at byen blev knyttet tættere sammen.

Den næste store udvikling kom i det 19. århundrede, da jernbanen kom. Afstande betydede pludselig mindre, og man begyndte at anlægge jernbanelinjer som kunne bruges af pendlere. Londons undergrundsbane åbnede som verdens første i 1863, og selv om rutenettet kun var en lille del af dagens, betød det at pendlernes tid havde kommet. London begyndte at sprede sig udover, udenfor Middlesex og ind i Surrey, Kent, Essex og Hertfordshire.

Efter 1. verdenskrig kom en ny fase i byens udvikling. I de ydre bydele begyndte man at anlægge store boligområder. Dette blev gjort særligt for at fjerne slumområderne på Londons østkant. Enkelte boligområder blev også anlagt specifikt for at give hjem til veteraner fra krigen. Folk blev også trukket ind til byen fra andre områder, og London voksede dermed både i areal og befolkning. Denne udvikling blev fornyet og forstærket efter 2. verdenskrig, da behovet for genopbygning var stort efter bomberaiderne. Der er i det 21. århundrede få områder indenfor Greater Londons grænser som minder om landsby; indtil 1930'erne havde man haft flere landbruger der det nu er moderne boligområder og indkøbsgader.

I efterkrigstiden kom også de nye byer, byer som blev grundlagt for at aflaste eksisterende, fortættede byer. I 1965 kom Milton Keynes, omkring en times kørsel nord for London, og en betydelig andel af befolkningen der havde flyttet fra London. Man har også fået vækst i andre byer i takt med udflytning fra London. London havde i den sidste halvdel af det 20. århundrede et fald i befolkningstallet på omkring en million som følge af denne udvikling.

I centrum har man længe været tilbageholdne med at bygge i højden, fordi man ønskede at bevare byens profil. Stort pres på ejendomsmarkedet, specielt i City, har ført til at der er blevet lempet på disse restriktioner. Flere skyskrabere er blevet rejst siden 1970'erne, og der er planer om flere. Der er også blevet udført fornyelsesprojekter flere steder, med det tidligere havneområde London Docklands som et af de mest kendte eksempler.

Geografi

Thames Barrier sikrer London mod oversvømmelser
Foto: Adrian Pingstone

Greater London dækker et område på 1.579 km², hvilket gør byen til en af verdens største efter areal. Et hovedelement i byens geografi er Themsen, som løber gennem byen fra sydvest mod øst og er sejlbar på hele forløbet. Thames Valley er en flad dal afgrænset af åser som Parliament Hill, Addington Hills og Primrose Hill. Eftersom der ikke findes nogen naturlige begrænsninger for byens vækst ud fra det historiske centrum, har den beholdt en praktisk talt cirkulær form.

Greater Londons beliggenhed i England

Themsen var engang langt bredere og dybere og løb gennem et moselandskab. Gennem omfattende opførelse af diger er den blevet smallere. Mange af de mindre floder som løber ud i Themsen i London er lagt i rør. Themsen er en tidevandsflod, og byen er derfor sårbar for oversvømmelser.[15] På grund af en sænkning af landskabet – Storbritannien stiger i nord og synker i syd – er denne fare blevet større med tiden. I 1974 begyndte man opførelsen af Thames Barrier ved Woolwich for at kontrollere vandstanden. Det antages at man kan få behov for endnu en dæmning længere nede i floden nær fremtid. Themsen krydses af en række broer og tunneler, som London Bridge.

Nulmeridianen, som længdegraderne regnes ud fra, går gennem Greenwich i London. Siden 1884 har dette sted været udgangspunktet for alt fastsættelse af længdegradspositioner.

Klima

London har et tempereret klima med regelmæssig, let regn gennem hele året. Juli er den varmeste måned, med gennemsnitstemperatur ved Greenwich på 13,6 °C til 22,8 °C. Den koldeste måned er januar, med gennemsnitlig 2,4 °C til 7,9 °C. Gennemsnitlig årlig nedbør er 583,6 mm, og februar er normalt den tørreste måned. Sne er unormal i selve London, selv om der regelmæssigt er sne i området omkring byen; dette skyldes at den ekstra varme, storbyen genererer, gør byen omkring 5 °C varmere end omkringliggende områder om vinteren.

Vejr for London
MånedJanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecÅr
Gennemsnitlig maks7.9 °C8.2 °C10.9 °C13.3 °C17.2 °C20.2 °C22.8 °C22.6 °C19.3 °C15.2 °C10.9 °C8.8 °C14.8 °C
Gennemsnitlig min2.4 °C2.2 °C3.8 °C5.2 °C8.0 °C11.1 °C13.6 °C13.3 °C10.9 °C8.0 °C4.8 °C3.3 °C7.2 °C
Gennemsnitlig nedbør51.9 mm34.0 mm42.0 mm45.2 mm47.2 mm53.0 mm38.3 mm47.3 mm56.9 mm61.5 mm52.3 mm54.0 mm583.6 mm
Kilde: Met Office[16]

Demografi

Efter bombeangrebet i juli 2005 blev der ophængt flere bannere som dette, hvor der står "7 million Londoners, 1 London".
Foto: Gerry Lynch

London var blandt de ti største byer i Europa da folketallet passerede 100.000 i slutningen af 1500-tallet. I 1750 var tallet næsten 700.000 og London havde passeret Paris. Med 960.000 mennesker i 1800 var London verdens største by, i et Europa der kun havde 23 byer med mere end 100.000 indbyggere. Byen forblev den mest folkerige indtil 1925, da den blev passeret af New York. Det højeste registrerede folketal var 8.615.245 i 1939. Da genopbygningen startede efter 2. verdenskrig, kom befolkningstallet ikke op på førkrigsniveau igen, blandt andet fordi mange valgte at bosætte sig i forstæder og nye byer.

I 2005 beregnede man antallet af indbyggere i Greater London til 7.517.700.[17] Tager man hele det urbane område med efter en byområdedefinition, bliver tallet 8.278.251 ved folketællingen i 2001.[18] Tager man hele Londons pendlerbælte, et udvidet storbyområde, med, bliver tallet mellem tolv og femten millioner afhængig af hvordan det defineres. [19][20] London er rangeret som verdens femtende største by både efter befolkning indenfor officielle grænser og befolkning indenfor det urbane område.

Regionen dækker 1.579 km², hvilket giver en befolkningstæthed på 4.761 pr. km². Dette er mere end ti gange så højt som nogen anden britisk region.

London er en af verdens dyreste byer at leve i, sammen med Moskva og Tokyo.[21]

Nationalitet og etnicitet

FødelandBefolkning
 Storbritannien5.230.155
 Indien172.162
Republikken Irland157.285
Bangladesh84.565
Jamaica80.319
 Nigeria68.907
Pakistan66.658
Kenya66.311
Sri Lanka49.932
Ghana46.513
Cypern45.888
Sydafrika45.506
 USA44.622
 Australien41.488
 Tyskland39.818
 Tyrkiet39.128
 Italien38.694
 Frankrig38.130
Somalia33.831
Uganda32.082
 New Zealand27.494

Ifølge tal fra Office for National Statistics inkluderede befolkningen 2.288.000 udenlandsfødte i 2006, det vil sige 31 %. Dette tal var steget fra 1.630.000 i 1997.[22]

Tabellen til højre viser befolkningen inddelt efter fødeland, med de lande som er hyppigst forekommende. Tabellen opgiver kun fødeland, ikke etnicitet eller statsborgerskab. En vis andel af de som er opgivet som født udenfor Storbritannien er børn af britiske borgere, for eksempel britiske soldater som gjorde tjeneste i Tyskland. Ligeledes omfatter tallet for Storbritannien børn af udenlandske borgere. Skotter og walisere udgør tilsammen omkring 200.000 blandt de britiskfødte.

London er en af de mest multikulturelle byer i den industrialiserede verden, idet der tales mere end 300 sprog blandt mere end 50 etniske grupper med over 10.000 personer.[23] Mange af grupperne har samlet sig i hver sin bydel, hvor deres tilstedeværelse er synlig i blandt andet udvalget af butikker og spisesteder.

I folketællingen i 2001 blev der spurgt om etnicitet:

  • 71,15 % klassificerede sig som hvide

Denne fordeling er baseret på befolkningens egne svar under folketællingen, noget som åbner for uklare definitioner, men da antallet af svar er meget højt, må det antages at det giver et statistisk set rigtig billede af befolkningssammensætningen.

Religion

St. Pauls katedralen er Londons ældste domkirke.
TilhørighedBefolkningsandel
Kristne58,2 %
Ikke-religiøse15,8 %
Muslimer4,1 %
Jøder2,1 %
Sikher1,5 %

London har traditionelt været domineret af kristendom, og har et stort antal kirker; der er specielt tæt mellem kirkerne i City of London. Den anglikanske kirke har to katedraler, Saint Paul's Cathedral og Southwark Cathedral. Ærkebiskoppen af Canterbury har sit sæde i Canterbury i Kent, men hans officielle residens er Lambeth Palace i London. Westminster Abbey er formelt set et kongeligt kapel, men fungerer som en "tredje katedral" for den anglikanske kirke. Den katolske kirke har også to katedraler i byen, Westminster Cathedral og St. Georgs katedral. De fleste kristne er det først og fremmest i navnet, og tallene for deltagelse i gudstjenester er lavere end i andre dele af landet. De fleste andre kristne samfund er også repræsenteret i London.

London har også betydelige indslag af islam, hinduisme, sikhisme og jødedom. Særligt bydelene Tower Hamlets og Newham har stor andel muslimer, og den største moske er London Central Mosque i udkanten af Regent's Park.[24] Hinduerne er særligt synlige i Harrow og Brent, og i sidstnævnte bydel finder man Neasden Temple, et af de største hinduistiske templer i Europa.[25] Sikherne er mere spredt, men findes særligt i østlige og vestlige bydele. Et af de største sikhtempler udenfor Indien ligger i London.[26] Størstedelen af Storbritanniens jøder bor i London, og det er større jødiske samfund i Stamford Hill (som regnes som et af de mest ortodokse jødiske områder udenfor New York og Israel), St John's Wood, Golders Green og Edgware.[27]

Økonomi

London regnes blandt verdens økonomiske "kommandocentre" sammen med New York og Tokyo.[28]

Byen har den største omsætning af nogen europæisk by, og står for omkring 19 procent af Storbritanniens bruttonationalprodukt, i 2005 219 milliarder pund.[29] Tager man hele det urbane område med, med omkringliggende byer, var resultatet 345 milliarder pund i 2005, det vil sige omkring 30 procent af BNP i Storbritannien.[30]

City of London er Londons økonomiske centrum.

London udviklede sig imod en økonomi primært baseret på tjenesteydelser tidligere end mange andre europæiske byer. Denne overgang skete særligt i årene efter 2. verdenskrig. Der er flere faktorer som har gjort London til et så vigtigt økonomisk center. Som hovedstad for Det Britiske Imperium havde man et kontaktnet over hele verden som i stor grad er blevet bevaret og udvidet. Traditionelt hat man også haft et godt forhold til USA og mange asiatiske lande. Engelsk er blevet et lingua franca i international handel, og engelsk kontraktret bliver brugt meget i international handel. London er også en multikulturel by hvor udenlandske erhvervsdrivende kan finde en infrastruktur de er fortrolige med, og som har et skatteniveau som er forholdsvis lavt (specielt for udenlandske selskaber og organisationer). Lokale og nationale styringsorganer er indstillet på at sætte erhvervslivets behov højt (specielt i City of London, hvor det er selskaberne som vælger medlemmer til City of London Corporation). Ydermere er kommunikationsinfrastrukturen meget godt udbygget.[Kilde mangler]

Mere end 85 procent af arbejdstagerne i Greater London, ca. 3,2 millioner, arbejder indenfor tjenesteydende erhverv, mens de resterende er jævnt fordelt mellem andre produktions- og konstruktionserhverv.

Der er fem specielt vigtige forretningsdistrikter i byen: City, Westminster, Canary Wharf, Camden & Islington og Lambeth & Southwark.

Transport

Transporten i London er underlagt borgmesteren. Hans forvaltning har alligevel begrænset kontrol over økonomiske forhold, og ingen kontrol over jernbanenetværket, bortset fra jernbanelinjerne som udgør London Overground. Transport for London (TfL) har fået ansvaret for at administrere både undergrundsbanen, busnettet, taxalicens, Docklands Light Railway, London Overground og anden offentlig transport i byen.

Bane

Charing Cross undergrundsstation

London har et stort undergrundsbanenet, London Underground. Dette er det ældste undergrundsbanenet i verden, grundlagt i 1863. Det har tolv linjer, og bliver stadig udvidet. Der er dagligt mere end tre millioner rejsende i netværket, hvilket giver næsten en milliard passagerer årligt.[31] Undergrundsbanen er specielt godt udbygget i centrum og i de nordlige bydele, mens man sydover er mere afhængig af jernbanenettet.

Docklands Light Railway er et metrosystem med små, lette, førerløse togsæt som særligt betjener det østlige London.

Jernbanetrafikken er fordelt på fjorten terminalstationer som er spredt omkring centrum. Det har siden begyndelsen af 1990'erne blevet arbejdet med en jernbaneforbindelse som skal krydse byen mellem øst og vest, så at passagererene slipper at flytte sig med andre transportmidler mellem stationer for at krydse byen. Udover pendler- og intercitytog er der også togforbindelse til Frankrig og Belgien.

Bus

Fil:Acton Depot March 2002 2.JPG
London er kendt for de røde toetagesbusser, her i den klassiske udformning.
Foto: Michael Pead

Busnettet er meget omfattende, med mere end 700 ruter. Der er på hverdage over seks millioner passagerer dagligt, og i regnskabsåret som endte i marts 2005 var der blevet fragtet 1,79 milliarder buspassagerer i Londonbusserne.[32]

Luft

Byen har otte lufthavne, hvoraf de fem største er London City Airport, Stansted, Luton, Gatwick og den største, London Heathrow Airport, som er en af verdens travleste lufthavne. De tre mindre flypladser, Ashford, Biggin Hill, Northolt, har langt mindre trafik. Ashford og Northolt har kun indenrigstrafik, mens de andre seks er internationale flypladser.

Vej

Trafikafgiften Congestion Charge skal mindske personbiltrafikken i det centrale London.

Mens de fleste vælger kollektive tilbud i det centrale London, er det i de ydre bydele biler som dominerer. Byen har flere ringveje: en indre ring som går omkring centrum, North og South Circular Road i forstæderne og M25 omkring Greater London. Der var i 1960'erne planer om at forlænge flere motorveje ind i centrale områder, men man gik bort fra det meste af dette i 1970'erne. I 2003 blev der indført en trafikafgift, Congestion Charge, som skal mindske personbiltrafikken i centrum.

Administration

Uddybende artikel: Londons bydele.

London består af 32 bydele, hver styret af sit eget valgte bydelsstyre. I perioden 1986–2000 var det bydelene som styrede London, hver på sit område, uden et fælles bystyre. Det er fortsat et vis lokalt selvstyre i bydelene. Hver bydel er for eksempel ansvarlig for renovation og en del andre offentlige tjenester. De er delt i to grupper, indre London og ydre London.

City of London er ikke en bydel på lige linje med de øvrige, men en selvstændige by beliggende midt i London. City of Westminster har også egen bystatus, men administreres som en almindelig bydel.

Den centrale administration, Greater London Authority, består af borgmesteren og Londonforsamlingen. Den blev indført i 2000.

  1. City of London
  2. City of Westminster
  3. Kensington and Chelsea
  4. Hammersmith and Fulham
  5. Wandsworth
  6. Lambeth
  7. Southwark
  8. Tower Hamlets
  9. Hackney
  10. Islington
  11. Camden
  12. Brent
  13. Ealing
  14. Hounslow
  15. Richmond
  16. Kingston
  17. Merton
<imagemap>Image:LondonNumbered.png

poly 187 132 189 138 203 142 205 135 201 130 194 131 City of Londonpoly 154 121 142 125 154 146 163 146 167 155 179 155 183 141 186 141 186 133 179 134 167 120 City of Westminsterpoly 135 127 145 129 154 147 166 142 168 156 156 161 136 145 Kensington and Chelseapoly 123 123 134 125 139 147 155 163 155 172 141 172 126 158 120 149 Hammersmith and Fulhampoly 157 164 167 158 181 158 174 170 176 189 174 205 155 205 148 193 124 196 117 176 132 171 150 174 Wandsworth (distrikt)poly 183 141 170 174 179 192 171 210 181 211 204 204 195 182 197 173 190 141 Lambeth (distrikt)poly 194 139 207 144 219 139 227 141 227 151 218 152 222 180 214 182 205 201 194 184 200 171 193 161 197 150 193 147 Southwark (distrikt)poly 203 126 204 122 228 109 241 135 239 154 231 154 231 140 226 137 203 140 Tower Hamletspoly 199 127 195 123 200 109 192 96 194 89 207 89 229 103 228 109 203 117 Hackney (distrikt)poly 174 93 174 105 186 129 194 128 194 119 199 109 185 92 Islington (distrikt)poly 157 91 172 91 172 101 186 129 180 136 167 121 150 119 138 105 Camden (distrikt)poly 109 69 120 83 120 94 126 94 147 118 134 124 120 120 109 124 99 124 82 105 87 84 Brent (distrikt)poly 122 125 124 141 116 150 102 149 71 151 64 156 49 149 62 127 43 121 65 107 75 105 89 113 99 126 Ealing (distrikt)poly 25 182 36 205 56 208 69 195 61 190 63 183 84 179 102 159 110 167 116 167 124 156 124 151 73 153 67 159 49 153 45 172 36 185 Hounslow (distrikt)poly 128 156 136 165 123 174 127 192 108 207 97 198 91 229 59 215 59 210 70 190 66 189 66 184 84 186 101 163 114 174 Richmond upon Thames (distrikt)poly 90 279 93 234 99 205 109 210 120 200 129 232 125 238 Kingston upon Thames (distrikt)poly 122 199 148 190 173 206 180 211 180 225 139 235 132 234 Merton (distrikt) poly 129 236 132 271 167 279 187 262 180 231 Sutton (distrikt)poly 188 203 183 224 190 259 168 285 188 305 243 273 227 232 206 208 Croydonpoly 202 204 235 236 251 298 291 299 318 213 278 197 257 189 258 200 236 209 225 202 Bromley (distrikt)poly 259 195 233 209 229 201 207 198 223 180 218 164 218 156 227 153 233 165 251 165 245 173 Lewisham (distrikt)poly 242 140 252 147 272 146 283 133 298 133 298 161 281 164 280 172 278 190 272 199 248 176 252 165 237 163 234 154 240 152 Greenwich (distrikt)poly 301 132 318 135 326 152 342 152 315 194 315 210 280 196 283 167 300 162 Bexley (distrikt)poly 306 50 308 91 322 93 328 102 315 132 322 138 324 149 341 149 395 109 360 58 346 44 Havering (distrikt)poly 272 111 275 122 286 131 311 132 327 102 320 95 305 93 308 71 297 79 300 93 287 107 Barking and Dagenhampoly 249 48 281 58 302 49 306 65 297 77 297 93 286 106 270 107 261 96 261 102 250 102 243 74 249 61 242 54 Redbridge (distrikt)poly 230 108 259 104 264 102 271 120 283 131 272 142 250 144 241 140 Newhampoly 231 105 218 100 210 87 231 34 251 47 241 52 246 61 241 72 246 102 Waltham Forestpoly 209 88 218 64 173 65 157 90 171 94 180 87 190 94 Haringeypoly 150 22 175 47 171 62 218 62 234 12 163 3 Enfield (distrikt)poly 147 21 174 47 167 69 146 101 123 94 119 80 93 44 Barnet (distrikt)poly 47 65 60 107 81 106 112 72 89 41 Harrow (distrikt)poly 4 50 2 173 28 185 46 172 48 152 62 126 42 121 58 109 44 63 Hillingdon (distrikt)</imagemap>


  1. Sutton
  2. Croydon
  3. Bromley
  4. Lewisham
  5. Greenwich
  6. Bexley
  7. Havering
  8. Barking and Dagenham
  9. Redbridge
  10. Newham
  11. Waltham Forest
  12. Haringey
  13. Enfield
  14. Barnet
  15. Harrow
  16. Hillingdon

Uddannelse og forskning

Royal Holloway, et af University of Londons kollegier

London har et stort tilbud indenfor højere studier, med en række universiteter og højskoler. Der er omkring 378.000 studenter i byen,[33] og byen er også et centrum for forskning indenfor mange områder. Grundskolesystemet er praktisk talt det samme som i resten af England, med en blanding af offentlige og private skoler.

University of London er med 125.000 studenter det største universitet i Europa ud fra antal studerende. Det består af tyve kollegier og flere mindre institutter som har en høj grad af autonomi, og studenterne knyttes direkte til en af disse mindre enheder. Nogen af dem, som Imperial College London og London School of Economics, er blevet regnet med blandt verdens bedste læresteder; blandt andet blev Imperial rangeret som nummer 9 og LSE som nummer 17 i Times Higher Education Supplement[34].

Der findes også andre universiteter, som Brunel University, City University, London Metropolitan University, Middlesex University, University of East London, University of Westminster og London South Bank University. Nogen af dem er meget gamle, mens andre er højskoler som i 1992 fik universitetsstatus.

Mange af museerne i London er i tillæg til at være turistattraktioner også centrale indenfor forskning. Dette gælder ikke mindst Natural History Museum, Royal Botanic Gardens, Kew, Science Museum, Victoria and Albert Museum og British Museum. British Library er landets nationalbibliotek, med 150 millioner bind.

Kultur

Teater

Shakespeare Globe Theatre

London byder på en bred række kulturelle foranstaltninger. I området West End har mere end en halv snes teatre til huse, og her spilles alt fra klassisk til moderne. Blandt andet har Andrew Lloyd Webbers verdensberømte musicals Cats og The Phantom of the Opera haft uropførelse der.

National Theatre Companys Royal National Theatre i South Bank og Royal Shakespeare Companys Barbican Arts Centre tilhører rækken af professionelle teater- og performancecentre. Royal Court Theatre, en af de mest traditionsrige scener i London, blev i februar 2000 efter fire års ombygning genåbnet.

Royal Opera House i Covent Garden er det mest betydelige britiske operahus. Det er hjemsted for den Kongelige Opera og den Kongelige Ballet. Den første teaterbygning på stedet, det daværende Theatre Royal (se Patent Theatre), blev lavet efter planer af Edward Shepherd. Det åbnede den 7. december 1732 med en opførelse af William Congreves The way of the world. Selvom der allerede fra 1735 blev opført operaer, fx af Händel, forblev bygningens hovedformål at huse skuespil.

Theatre Royal Drury Lane er et teater i West End. Siden midten af 1980'erne har det været hjemsted for store musicalproduktioner såsom 42nd Street, Miss Saigon og My Fair Lady. London Palladium er et af de mest berømte teatre i London. I 1950'erne blev tv-showet 'Sunday Night at the London Palladium' sendt live i britisk fjernsyn.

Theatre Royal Haymarket (også Haymarket Theatre) er et teater på Haymarket. Den blev grundlagt i 1720 af John Potter som Little Theatre, som hentydning til det større King’s Theatre (i dag Her Majesty's Theatre), som ligeledes var beliggende på Haymarket. Her Majesty's Theatre bliver hovedsageligt benyttet til musicalopførelser. Siden den 9. oktober 1986 er Phantom of the Opera dagligt blevet opført.

Globe Theatre på den sydlige side af Themsen er en rekonstruktion af friluftsskuespilshuset, der påbegyndtes i 1599. Til dette teater skrev William Shakespeare mange af sine store stykker. Sæsonen går fra maj til september med produktioner af Shakespeare – både for hans tid svarende og af moderne forfattere. Yderligere ét kendt teater er Coliseum Theatre, hvor English National Opera Company har til huse.

Underholdning og udeliv

I City of Westminster finder man West End. Dette område, som ligger omkring Leicester Square og Piccadilly Circus, er Londons vigtigste underholdningsdistrikt med blandt andet teatergaden Shaftesbury Avenue og kulturcenteret Covent Garden. London regnes som en af de største musical- og teaterbyer i verden. I østdistriktet, særligt i Shoreditch og Hoxton, finder man et underholdningsdistrikt med en noget mindre eksklusiv karakter. Den to kilometer lange Upper Street i Islington har flere barer og restauranter end nogen anden gade i Storbritannien.

London er kendt for sine gademarkeder, her Portobello Road Market.
Foto: Adrian Pingstone

Oxford Street regnes gerne som Europas travleste indkøbsgade. Med en længde på næsten to kilomenter kan den også siges at være verdens længste indkøbsgade. Mere eksklusive butikker finder man særligt i Knightsbridge, med Harrods som den mest kendte. Der er også en række gademarkeder, som Camden Market, Portobello Road Market og Borough Market.

Den store etniske spændvidde i byens befolkning betyder at man finder mad fra de fleste af verdens lande. Nogen områder er blevet gastronomiske centre, som Chinatown med sine mange kinesiske restauranter, Brick Lane med mange bangladeshiske og Edgware Road med mange libanesiske og arabiske spisesteder. I London er der også mange indiske restauranter, med madtraditioner fra alle dele af landet repræsenteret. Mange steder afslører restauranter og butikker hvilke etniske grupper som dominerer i området.

Traditionelle engelske puber finder man overalt i byen. Flere af dem er kendte og traditionsrige steder, som Ye Olde Cheshire Cheese hvor Samuel Johnson var stamgæst og Pillars of Hercules som Charles Dickens nævner i en af sine bøger.

Der er mange festivaler og begivenheder. Karnevallet i Notting Hill er den caribiske befolknings største fest. I november holdes Lord Mayor's Show, en flere århundrede gammel ceremoni i forbindelse med udnævnelsen af ny overborgmester i City of London. Trooping the Colour i juni er en militær parade med meget pomp og pragt i forbindelse med monarkens officielle fødselsdag.

Litteratur og film

Charles Dickens er en af de forfattere, som har sat London på det litterære verdenskort.

London har været scenen i mange litterære værker. Blandt de forfattere som har den største forbindelse til byen er Samuel Pepys, som i sin dagbog blandt andet giver en øjenvidneskildring af bybranden i 1666, og Charles Dickens som beskrev skyggesiderne i det victorianske London. I James Boswells biografiske Life of Johnson foregår handlingen i London, og bogen er kilden til et kendt citat om byen: Samuel Johnson sagde at "Når en mand er træt af London, er han træt af livet; for i London findes alt livet kan ønske". Daniel Defoe var også fra London, og skrev i sin Journal of the Plague Year en skønlitterær beretning om pesten i London. William Shakespeare tilbragte store dele af sit liv i byen, noget også hans samtidige kollega Ben Jonson gjorde. Arthur Conan Doyles romaner om Sherlock Holmes har sat tydelige spor, blandt andet er adressen 221b i Baker Street hvor den fiktive hovedperson boede indrettet som museum.

Den britiske filmindustri har været centreret omkring London, med større studier i Pinewood, Shepperton, Elstree og Leavesden lidt udenfor byen. Mange film har handling lagt til London. London Film Festival holdes hvert år i oktober.

Der er også en række skoler indenfor teaterkunst, som Central School of Speech and Drama, London Academy of Music and Dramatic Art og Royal Academy of Dramatic Art. Mange af de mest kendte britiske skuespillere er uddannet ved en af disse højskoler.

Musik

Royal Albert Hall er en af verdens mest kendte koncertsale.
Foto: A. Brady

London er en af verdens musikhovedstæder, både indenfor klassisk musik og moderne musikformer. Et af verdens fem største musikforlag, EMI, har sit hovedkvarter i byen.

Indenfor klassisk musik har byen flere verdenskendte koncertsale og orkestre:

Der er to store operahuse i London: Royal Opera House og Coliseum Theatre. Man finder også Royal Ballet og English National Ballet, som optræder på Royal Opera House, Sadler's Wells Theatre og Royal Albert Hall.

De største koncertarenaer indenfor moderne musik er Earls Court Exhibition Centre og Wembley Arena. Der er også flere kendte, mere intime sale, som Brixton Academy og Hammersmith Apollo. Området omkring Charing Cross Road er kendt for at have mange butikker som sælger moderne instrumenter og lydudstyr.

Byen har, som landets største urbane område, været central i udviklingen af britiske musikstile som drum and bass, UK garage, grime og dubstep.

Ifølge en undersøgelse foretaget blandt 600 internationale DJ'er af DJ Magazine i 2006 havde London tre af verdens bedste natklubber: Fabric, The End og Turnmills. I 2007 fik Fabric en andenplads og The End en fjerdeplads. Seks andre klubber i London var med blandt de femten bedste.

Sport

Wembley Stadium er hjemsted for engelsk fodbold og er det dyreste stadion i verden.[35]

London har stået for værtskabet ved sommer-OL to gange, i 1908 og 1948.[36][37] I juli 2005 blev byen tildelt sommer-OL 2012, og London bliver dermed den første by som har arrangeret OL tre gange.[38] Den var også værtskab for British Empire Games i 1934.[39]

Den mest populære sport i London er fodbold.[40] Byen har 13 klubber i The Football League, hvoraf fem i FA Premier League (Arsenal, Chelsea, Fulham, Tottenham Hotspur, West Ham)[41] og otte i de lavere divisioner (Barnet, Brentford, Charlton Athletic, Crystal Palace, Leyton Orient, Millwall, Queens Park Rangers og Watford). Der er også mange klubber udenfor ligaen.

Fodbold har været spillet i London siden middelalderen; den første dokumentation for dette er fra 1314, da spillet blev forbudt. I det 16. århundrede skal Richard Mulcaster, rektoren på St Paul's School, have organiseret den tidlige mobfodbold til et reguleret spil med hold og dommere. Londonborgeren Ebenezer Cobb Morley var i 1863 blandt grundlæggerne af The Football Association, og var en af de første som foreslog et styrende organ indenfor sporten. Han skrev de første moderne fodboldregler i sit hjem i Barnes.

London har også fire rugbyklubber i Guinness Premiership (London Irish, Saracens, Wasps og NES Harlequins); rigtignok er det nu bare Harlequins som har hjemmebane i Greater London mens de andre er flyttet ud. Byen har flere rugbyhold i lavere ligaer.

Wembley Stadium er den nationale fodboldarena, og er også finalebane for FA Cup og rugbyens Challenge Cup. Twickenham Stadium er den nationale rugbyarena, med en kapacitet på 82.000 tilskuere.

De vigtigste cricketbaner er Lord's i St John's Wood og The Oval i Kennington.

Wimbledon Championships i tennis er et af de mest kendte årlige sportsarrangementer i London. Andre arrangementer er London Marathon med omkring 35.000 deltagere og Oxford vs. Cambridge Boat Race på Themsen mellem Putney og Mortlake.

Attraktioner

Øverst: Londons skyline.
Midten: Palace of Westminster
Nederst til venstre: Tower Bridge.
Nederst til højre: Tower of London.

Venskabsbyer

London er venskabsby med følgende byer.

   
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:London 360 from St Paul's Cathedral - Sept 2007.jpg]]
Panoramabillede af det moderne London.

Litteratur

  • Tor Åge Bringsværd. London. 2003 ISBN 82-430-0250-2
  • Richard Collier. Byen som ikke ville dø. 1960 (Om 2. verdenskrig)
  • Richard Herrmann. Paradisveien. 1968 ISBN 82-02-10702-4
  • Richard Herrmann. Bak den svarte døren : Historie, mennesker og politikk i Downing Street. 1970
  • Richard Herrmann. Mine gleders by : historien om London gjennom to tusen år. 1983 ISBN 82-02-16164-9
  • Evy Hvitsten. 100 gode puber i London : real ale, real people and real atmosphere. 2002 ISBN 82-02-21442-4
  • London på en annen måte. Henry Notaker (red.). 1988 ISBN 82-02-10894-2

Referencer

  1. Mills, A., Dictionary of London Place Names, (2001)
  2. Government Offices for the English Regions - Fact Files: London
  3. Elcock, H., Local Government, (1994)
  4. Jones, B., Kavanagh, D., Norton, P. & Moran, M., Politics UK, (2004)
  5. http://www.y-axis.com/verybritish/VisitOverseas.htm
  6. Z/Yen Limited (November 2005). The Competitive Position of London as a Global Financial Centre (PDF). CityOfLondon.gov.uk. Hentet 2006-09-17.
  7. Den har også været udnævnt som verdenshovedstad [1]
    • Inventory of World Cities, GaWC, Loughborough University Hentet 2007-08-16;
    • Sassen, Saskia - The Global City: New York, London, Tokyo. (1991) - Princeton University Press. ISBN 0-691-07063-6. Hentet 2007-08-16;
    • Global Cities: GaWC Inventory of World Cities 1999 Global cities#GaWC Inventory of World Cities (1999 Edition);
    • Global Cities: GaWC Inventory of World Cities 2004 Global cities#GaWC Leading World Cities (2004 Edition)
  8. Hauptstadtradar. German Website about European capitals. Hentet 2010-01-07.
  9. World Gazetteer - World: metropolitan areas
  10. London Metropolitan Area population (August 28, 2007). Hentet 2007-08-27.
  11. Languages spoken in the UK population. Hentet 17. august 2007.
  12. The difficult issue of airports in Ile-de-France. IAURIF. Hentet 2006-09-22.
  13. Heathrow as a hub. FutureHeathrow.org. Hentet 2006-09-17.
  14. HMSO, The Inner London Letter Post, 1980
  15. "Flooding" - Environment Agency, hentet 26. oktober 2006.
  16. Greenwich 1971–2000 averages. Met Office.
  17. Population time-series - City of London
  18. KS01 Usual resident population: Census 2001, Key Statistics for urban areas www.statistics.gov.uk
  19. World: metropolitan areas
  20. Southeast England population by area from 1891
  21. CNN Money Worlds Most Expensive Cities 2004
  22. Evening Standard: "One Third of Londoners born outside Britain"
  23. London: Every race, colour, nation and religion on earth. The Guardian. Hentet 6. maj 2008.
  24. London Central Mosque Trust Ltd. London Central Mosque Trust Ltd. & The Islamic Cultural Centre. Hentet 27. april 2008.
  25. "Hindu London", BBC, 6. juni 2005. Besøgt 3. juni 2006.
  26. £17 m Sikh temple opens. British Broadcasting Corporation (30. marts, 2003). Hentet 27. april 2008.
  27. "Jewish Communities in London", British Broadcasting Corporation, 1. marts 2006. Besøgt 3. juni 2006.
  28. Saskia Sassen, The Global City: New York, London, Tokyo, 2. udgave, Princeton University Press 2001
  29. "London's Place in the UK Economy, 2005-6", s. 8, Oxford Economic Forecasting for Corporation of London, november 2005. Hentet 2006-06-19.
  30. "The Economic Positioning of Metropolitan Areas in North Western Europe", The Institute for Urban Planning and Development of the Paris Ile-de-France Region, december 2002
  31. "How to Best Use the London Underground", The Travel Insider, 4. juli 2004, hentet 2006-06-03.
  32. Transport for London - Buses, hentet 2007-02-07.
  33. "About the London Sector"
  34. Oxbridge closes gap on Harvard in world university rankings | Education | Education Guardian
  35. "Wembley kick-off: Stadium is ready and England play first game in fortnight", Daily Mail, 9. marts 2007. Besøgt 2007-03-19.
  36. Info Please - 1908 Summer Olympics. Pearson Education, Inc. Hentet 27. april 2008.
  37. Info Please - 1948 Summer Olympics. Pearson Education, Inc. Hentet 27. april 2008.
  38. "IOC elects London as the Host City of the Games of the XXX Olympiad in 2012", International Olympic Committee, 6. juli 2005. Besøgt 3. juni 2006.
  39. British Empire Games Website. All Starts Flag. Hentet 27. april 2008.
  40. (from London), Encyclopædia Britannica. Besøgt 14. juni 2006.
  41. TheFA.com - Premier League. The FA.com (17. januar, 2004). Hentet 29. april 2008.

Eksterne henvisninger

ace:London.

 

Toutes les traductions de London


Contenu de sensagent

  • définitions
  • synonymes
  • antonymes
  • encyclopédie

  • definition
  • synonym

Dictionnaire et traducteur pour mobile

⇨ Nouveau : sensagent est maintenant disponible sur votre mobile

   Publicité ▼

sensagent's office

Raccourcis et gadgets. Gratuit.

* Raccourci Windows : sensagent.

* Widget Vista : sensagent.

dictionnaire et traducteur pour sites web

Alexandria

Une fenêtre (pop-into) d'information (contenu principal de Sensagent) est invoquée un double-clic sur n'importe quel mot de votre page web. LA fenêtre fournit des explications et des traductions contextuelles, c'est-à-dire sans obliger votre visiteur à quitter votre page web !

Essayer ici, télécharger le code;

SensagentBox

Avec la boîte de recherches Sensagent, les visiteurs de votre site peuvent également accéder à une information de référence pertinente parmi plus de 5 millions de pages web indexées sur Sensagent.com. Vous pouvez Choisir la taille qui convient le mieux à votre site et adapter la charte graphique.

Solution commerce électronique

Augmenter le contenu de votre site

Ajouter de nouveaux contenus Add à votre site depuis Sensagent par XML.

Parcourir les produits et les annonces

Obtenir des informations en XML pour filtrer le meilleur contenu.

Indexer des images et définir des méta-données

Fixer la signification de chaque méta-donnée (multilingue).


Renseignements suite à un email de description de votre projet.

Jeux de lettres

Les jeux de lettre français sont :
○   Anagrammes
○   jokers, mots-croisés
○   Lettris
○   Boggle.

Lettris

Lettris est un jeu de lettres gravitationnelles proche de Tetris. Chaque lettre qui apparaît descend ; il faut placer les lettres de telle manière que des mots se forment (gauche, droit, haut et bas) et que de la place soit libérée.

boggle

Il s'agit en 3 minutes de trouver le plus grand nombre de mots possibles de trois lettres et plus dans une grille de 16 lettres. Il est aussi possible de jouer avec la grille de 25 cases. Les lettres doivent être adjacentes et les mots les plus longs sont les meilleurs. Participer au concours et enregistrer votre nom dans la liste de meilleurs joueurs ! Jouer

Dictionnaire de la langue française
Principales Références

La plupart des définitions du français sont proposées par SenseGates et comportent un approfondissement avec Littré et plusieurs auteurs techniques spécialisés.
Le dictionnaire des synonymes est surtout dérivé du dictionnaire intégral (TID).
L'encyclopédie française bénéficie de la licence Wikipedia (GNU).

Copyright

Les jeux de lettres anagramme, mot-croisé, joker, Lettris et Boggle sont proposés par Memodata.
Le service web Alexandria est motorisé par Memodata pour faciliter les recherches sur Ebay.
La SensagentBox est offerte par sensAgent.

Traduction

Changer la langue cible pour obtenir des traductions.
Astuce: parcourir les champs sémantiques du dictionnaire analogique en plusieurs langues pour mieux apprendre avec sensagent.

Dernières recherches dans le dictionnaire :

nabo · 1804 · Vestsydvest · De Rosa · bestikkelse · Snudebille · ballade · Sonnet · lukke · Ground 69 ·
5744 visiteurs en ligne

calculé en 0,062s

Je voudrais signaler :
section :
une faute d'orthographe ou de grammaire
un contenu abusif (raciste, pornographique, diffamatoire)
une violation de copyright
une erreur
un manque
autre
merci de préciser :

Mon compte

connexion

inscription

   Publicité ▼