» 
allemand anglais arabe bulgare chinois coréen croate danois espagnol estonien finnois français grec hébreu hindi hongrois islandais indonésien italien japonais letton lituanien malgache néerlandais norvégien persan polonais portugais roumain russe serbe slovaque slovène suédois tchèque thai turc vietnamien
allemand anglais arabe bulgare chinois coréen croate danois espagnol estonien finnois français grec hébreu hindi hongrois islandais indonésien italien japonais letton lituanien malgache néerlandais norvégien persan polonais portugais roumain russe serbe slovaque slovène suédois tchèque thai turc vietnamien

définition - Polen

voir la définition de Wikipedia

   Publicité ▼

locutions

dictionnaire analogique

   Publicité ▼

Wikipedia

Polen

     
Rzeczpospolita Polska
Polens flag Polens nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Za wolność Waszą i Naszą
Nationalmelodi: Mazurek Dąbrowskiego ("Jeszcze Polska nie zginęła")
Polens placering
Hovedstad Warszawa
52°13′N, 21°02′E
Største by Warszawa
Officielle sprog Polsk
Regeringsform Republik
Bronisław Komorowski
Donald Tusk
Uafhængighed

 • Erklæret
 • Anerkendt
Fra Østrig-Ungarn,
Sovietunionen og Tyskland
11. november 1918
11. november 1918
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
312.685 km² (nr. 68)
2,6
Indbyggertal
 • 2010 anslået

 • 2002 folketælling

 • Tæthed
 
38.092.000[1] (nr. 32)

38.230.080

121,8/km² (nr. 83)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2012 anslået
766,700 mia. USD[2] (nr. 23)
20.137 USD[2] (nr. 51)
Valuta Złoty (PLN)
Tidszone
 • Sommer (DST)
CST (UTC+1)
CEST (UTC+2)
Nationalt topdomæne .pl
Telefonkode +48
Kendingsbogstaver (bil) PL
Luftfartøjsregistreringskode SP

Polen (polsk: Polska), officielt Republikken Polen (polsk: Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen deler søgrænser med Danmark og Sverige. Med et areal på 312 679 km²[3] er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38,5 millioner indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.[4]

Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som Polens moderne grænser. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen var blandt de mest magftulde, rigeste og folkerigeste stater i Europa i løbet af dens eksistens (1569-1795) og var kendetegnende for en magtfuld adel (Szlachta), som udgjorde 15 procent af den samlede befolkning. Til sammenligning var det tilsvarende procenttal i Frankrig på daværende tidspunkt 1,5 %, mens det i England var 1,5-3 %. Den Polsk-Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en dertilhørende udpræget religionsfrihed i forhold til Europas resterende stater. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen omdannet til et kommunistisk "østblokland" under sovjetisk kontrol. Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det kommuniske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".

I dag er Polen et parlamentarisk demokrati bestående af seksten voivodskaber og er det sjette mest befolkede medlemsland i EU. Landet er desuden medlem af NATO, FN, OECD, WTO og flere andre internationale organisationer.

Indholdsfortegnelse

Historie [redigér]

Uddybende Uddybende artikler: Polens historie og Polens regenter.

Polens historie indledes i det 10. århundrede, da Piast-familien, som regerede området, besejrede og forenede flere slaviske stammer. I 966 modtog Polen kristendommen fra Tjekkiet.

I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen og dannede "Republikken af to Nationer".

"Republikken" (egentlig "Samvældet"), som bestod af det nuværende Polen, Litauen, Letland, Estland, Hviderusland, dele af Ukraine, dele af Rumænien og dele af Rusland, blev delt mellem nabolandene, Kongeriget Preussen, det Russiske Kejserrige og De Habsburgske Arvelande (Østrig) i 1772, 1793 og endeligt i 1795, hvor Polen forsvandt fra det europæiske kort som selvstændig stat.

Polen genvandt sin frihed den 11. november 1918. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og indførte diktatur. Den 1. september 1939 angreb Tyskland landet, hjulpet af sovjetiske tropper den 17. september 1939 som følge af Ribbentrop-Molotov pagten (underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den 23. august 1939).

Dermed var delingen af Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen fuldbyrdet. Det polske territorium var besat af Sovjetunionen og Tyskland frem til 1941, da Tyskland angreb Sovjetunionen, og tyskerne erobrede hele det polske territorium fra Sovjet. Hitlers regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. Tyskerne myrdede over seks millioner polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser: blandt andet Warszawa blev jævnet med jorden. Mange af de tyske udryddelses- og arbejdslejre, som nazismens ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske okkupation. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning, hvorpå massemordet på polske officerer i Katyn-massakren er et eksempel. Sovjet sendte hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre fx i Sibirien og Kasakhstan. Republikken blev genoprettet efter krigen, men som følge af sovjetisk-britisk-amerikanske aftaler blev landegrænserne forskudt mod vest, og Polen blev en socialistisk republik medlem af Warszawa-pagten. I 1980'erne tilkæmpede polakkerne sig større selvstændighed via den første frie fagforening Solidaritet under ledelse af Lech Wałęsa. Det førte til, at Polen som første medlem af Warsza-pagten indførte frie valg og brød med det kommunistiske styre i 1989. Polen fik NATO-medlemskab i 1999 og EU-medlemskab i 2004.

Den 10. april 2010 styrtede den polske pendant til Air Force One ned med blandt andet Polens præsident, Lech Kaczyński og hans kone, Maria Kaczyńska, under et mislykket 2. landingsforsøg i Smolensk, Rusland. Om bord var såvel landets viceudenrigsminister, Andrzej Kremer, den polske hærchef, Franciszek Gagor, samt den polske centralbankchef, Slawomir Skrzypek.[5]. Præsidenten og flere af de andre topfolk var på vej til en mindehøjtidelighed for 70-års dagen for en massakre på 20.000 polakker under 2. verdenskrig.[6]

På nuværende tidspunkt er formanden for parlamentet, Bronisław Komorowski, blevet indsat som fungerende præsident, inden der skal fastsættes dato for nyvalg inden 14 dage inden for en 2 måneders periode.[7]

Politik [redigér]

  Den polske Sejmen. Sejmen har en historie tilbage til 1182, og har siden 1989 haft funktionen som underhus i Polen
Foto: Piotr Waglowski

Polen er en demokratisk republik, med præsidenten, som vælges ved frie valg for en periode på fem år, som statsoverhoved. Regeringsstrukturen koncentrerer sig om Ministerrådet ledet af statsministeren. Nuværende statsminister er Donald Tusk. Præsidenten udnævner kabinettet efter statsministerens forslag, normalt fra flertalskoalitionen i tokammerunderhuset Sejmen. Sammen med ministerrådet udgør præsidenten landets udøvende magt. Nuværende præsident er Bronisław Komorowski.

Polen har et tokammerparlament, som består af Sejmen (som vælges gennem proportionale valg og har 460 repræsentanter) og Senatet (som vælges gennem et blokvalgssystem og har 100 senatorer). Sejmen har en spærregrænse på fem procent, som imidlertid ikke gælder for etniske partier. Grundloven blev skrevet i 1997. (Polens første grundlov af 1791 er verdens næstældste. Det var den, der var grundlaget for polsk rigsdag: et veto på rigsdagen forkastede samtlige forslag). Når Sejmen og Senatet afholder fællessession danner de Nationalforsamlingen (Zgromadzenie Narodowe). Tokammerparlamentet udgør den lovgivende magt i landet.

Den dømmende magt udøves af domstolene Højesteret (Sąd Najwyższy), Den øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny), Konstitutionsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny) og Statsdomstolen (Trybunał Stanu). Efter godkending af Senatet udpeger også Sejmen Ombudsmanden (Rzecznik Praw Obywatelskich) for en periode på fem år.

Efter valget i 2007 er partiet Platforma Obywatelska i regeringsposition, men har ikke flertal og er derfor gået i koalition med Polskie Stronnictwo Ludowe. Blandt de øvrige partier i parlamentet findes Prawo i Sprawiedliwość og Lewica i Demokraci.

Administrativ inddeling [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Voivodskab.

Polen er inddelt i 16 voivodskaber (provinser; polsk województwo). Voivodskaberne deles yderligere ind i 379 powiater (distrikt: 65 bydistrikter og 314 landdistrikter) og 2 478 gminaer (kommuner; 307 bykommuner, 582 blandede kommuner og 1 589 landkommuner).

POLSKA mapa woj z powiatami.png
Voivodskab Hovedby Areal (km²) Folketal(1)
1 dolnośląskie (Nederschlesiske voivodskab) Wrocław 19 947 2 882 317
2 kujawsko-pomorskie (Kujaviskpommerske voivodskab) Bydgoszcz/Toruń(2) 17 972 2 066 371
3 lubelskie (Lublin-voivodskabet) Lublin 25 122 2 172 766
4 lubuskie (Lubusz-voivodskabet) Gorzów Wielkopolski/Zielona Góra(3) 13 988 1 008 520
5 łódzkie (Łódź-voivodskabet) Łódź 18 219 2 566 198
6 małopolskie (Lillepolske voivodskab) Kraków 15 183 3 271 206
7 mazowieckie (Masoviske voivodskab) Warszawa 35 558 5 171 702
8 opolskie (Opole-voivodskabet) Opole 9 412 1 041 941
9 podkarpackie (Subkarpatiske voivodskab) Rzeszów 17 845 2 097 564
10 podlaskie (Podlasie-voivodskabet) Białystok 20 187 1 196 101
11 pomorskie (Pommerske voivodskab) Gdańsk 18 310 2 203 595
12 śląskie (Schlesiske voivodskab) Katowice 12 334 4 669 137
13 świętokrzyskie (Święty Krzyż-voivodskabet) Kielce 11 710 1 279 838
14 warmińsko-mazurskie (Ermelandskmasuriske voivodskab) Olsztyn 24 173 1 426 883
15 wielkopolskie (Storpolske voivodskab) Poznań 29 827 3 378 502
16 zachodniopomorskie (Vestpommerske voivodskab) Szczecin 22 892 1 692 838

(1) pr. 31.12.06
(2) Bydgoszcz er sæde for voivoden, mens Toruń er sæde for den lokale sejmik
(3) Gorzów Wielkopolski er sæde for voivoden, mens Zielona Góra er sæde for den lokale sejmik

De polske navne på voivodskaberne skal i sin fulde form skrives sammen med województwo, for eksempel województwo wielkopolskie (storpolske voivodskaber).

Økonomi [redigér]

  Finanscenteret i Warszawa

Polens økonomi er stabil, og siden kommunismens fald er landet gået ind for en liberalisering af økonomien. Polen var en af de sovjetiske lydstater, som havde stærkest økonomi og blev det første land i Central- og Østeuropa, som gik fra planøkonomi til markedsøkonomi. Privatiseringen af små og større statsselskaber samt en liberal lov for markedsetablering har ført til en stor udvikling i den offentlige sektor og forbrugerrettigheder. Landets mange kulminer er basis for energisektoren.

  Skibsværftet i Gdańsk

Restruktureringen og privatiseringen af kul-, stål-, jernbane- og energisektoren er pågået siden 1990. Mellem 2007 og 2010 planlagde den polske regering at indføre 20 offentlige selskaber på det polske aktiemarked, inkluderet dele af kulindustrien. Frem til (2007) har de største privatiseringer været salget af det nationale telekommunikationsfirma Telekomunikacja Polska til France Telecom i 2000 og indføringen af 30 % af andelene til Polens største bank – PKO Bank Polski – på det polske aktiemarkedet i 2004. Statssektoren bidrager i dag til 25 % af landets BNP.

I 2002 arbejdede 16,1 % af befolkningen i landbrugssektoren, 29 % i industrien og 54,9 % i servicesektorer. Polen har et stort antal små private gårdsbrug i landbrugsektoren, der trænger til ændringer. Hovedindustrierne er maskinbygning, jern og stål, kul, kemikalier, skibsbygning, næringsmiddelprocession samt produktion af drikke, glas og tekstiler. Polens udstrakte brug af kulenergi gør, at Polen i dag er et af verdens mest forurenende lande med en ekstrem høj CO2-udledning.[Kilde mangler]

Økonomiske nøgletal Værdi  % af BNP År, kilde
BNP 338,7 mia. US$ 2006, Verdensbanken
BNP (vækst) 6,4% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Industriproduktion 5,2% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Forbrugspriser 2006 1,3 % 2006, Eurostat (europa.eu)
Forbrugspriser 2007 2,3% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Renter 3 mrd. 2006 4,21 % 2006, Eurostat (europa.eu)
Renter 3 mrd. 2007 5,21% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Arbejdsløshed 11,6% Q3 2007, The Econimist nov 2007
Handelsbalance 12 mrd. -10,5 mia. $ Q2 2007, The Econimist nov 2007
Betalingsbalance 12 mrd. -14,6 mia. $ -4,3% Q2 2007, The Econimist nov 2007
Budgetbalance -2,0% 2007, The Econimist nov 2007
Udviklingshjælp - 0,01 mia. US$ 2005, UNDP Database
BNP pr. indb. 7.527 US$ 2005, UNDP Database

Landets hovedstad og økonomiske centrum Warszawa ligger på førsteplads i Centraleuropa med hensyn til udenlandske investeringer. BNP-væksten har været stor og holdt sig stødig fra 1993 til 2000 med en kort nedgangsperiode fra 2001 til 2002. Integrationen med EU har givet et positivt udslag på økonomien, med en årlig vækst på 3,7 % i 2003, i forhold til 1,4 % i 2002. I 2004 lå BNP-væksten på 5,4 %, i 2005 3,3 % og i 2006 5,8 %. Den polske regering har sat som mål at øge BNP til 6,5-7,0 % i 2007.

  Varmekraftværk i Jaworzno

I dag er Polen EU's sjetestørste økonomi og den 23. største i verden. Landet er blevet et attraktivt investeringssted for udenlandske firmaer fra hele verden. Dette skyldes i stor grad Polens gunstige geografiske placering, en indre socialøkonomisk stabilitet og EU-medlemskabet. Samlet udgjorde udenlandske investeringer i årene 1990-2006 over 87 milliarder dollar. Kun i 2006 udgjorde de over 10 milliarder dollar. Polens største importpartnere er Tyskland, Italien, Rusland, Frankrig, Kina og Holland, mens de største eksportpartnere er Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet og Rusland.[8]

Den største udfordring den polske økonomi står ovenfor i dag er overgangen til eurozonen, og dermed valutabyttet fra złoty til euro. Overgangen planlægges mellem 2009 og 2012[9] eller 2013.[10] Efter Polens medlemskab i EU har der været arbejdskraftsudvandring til andre EU-lande (særlig Irland og Storbritannien) på grund af en høj arbejdsløshed (11,8 % i februar 2007).

Nu har Polen fjorten særlige økonomiske zoner (fx Kostrzyn - Słubice Særlig Økonomisk Zone; polsk: Kostrzyńsko-Słubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna).

De mest udviklede regioner økonomisk set er det masoviske og schlesiske voivodskap. Nederst på listen ligger derimod det subkarpatiske voivodskab samt voivodskaberne Lublin og Opole.

Demografi [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Polens demografi.
  Warszawa, Polens største by
Polens befolkning
År Befolkningstal År Befolkningstal
1846 11 107 000 1960 29 776 000
1911 22 110 000 1970 32 642 000
1921 27 177 000 1978 35 061 000
1931 32 107 000 1988 37 879 000
1938 34 849 000 1990 38 183 000
1946 23 930 000 1995 38 610 000
1950 25 008 000 2000 38 654 000
2005 38 190 608
Poland-demography.png
Graf over Polens befolkningstal i årene 1961-2003 (i millioner)

Polen har tidligere været et mødested for mange sprog, kulturer og religioner. Særlig fandtes der et rigt jødisk liv i Polen før nazisters holocaust, da Polens jødiske befolkning på tre millioner blev reduceret til 300 000 overlevende. Følgene af 2. verdenskrig, særlig forskydningen af Polens grænser til området mellem Curzon-linjen og Oder-Neisse-linjen og den efterfølgende afvandring af millioner af mennesker, gav Polen en etnisk ensartet befolkningssammensætning for første gang i landets flerkulturelle historie. En lille polsk minoritet findes i nabolandene Ukraine, Hviderusland og Litauen samt i andre lande. Der findes også en stor gruppe etniske polakker i USA.

Ifølge det statistiske centralbureau i Polen lå Polens indbyggertal mod slutningen af 2005 på 38 635 144. Det gav en befolkningstæthed på 122 indbyggere per km² (i byer om lag 1 105/km², på landsbygden 50/km²). Den naturlige tilvækst var negativ og lå på -0,04 %. Gennemsnitlig levealder var 70,5 år for mænd og 78,9 år for kvinder. 61,5 % af befolkningen boede i byer de fleste i byområderne omkring Katowice (Øverschlesiske industriområde), Warszawa (Warszawa-agglomeratet), Łódź (Łódź-agglomeratet), Gdańsk (Trippelbyen) og Kraków (Kraków-agglomeratet). I indbyggertal lå Polen på 30. plads i verden (omtrent 0,7 % af verdens befolkning) og på 9. plads i Europa (omtrent 5,4 % af Europas befolkning).

Af befolkningen i 2002 anså 96,75 %[8] sig som polakker, mens 1,23 % erklærede en anden nationalitet. 2,03 % af befolkningen erklærede ikke nogen national tilhørlighed. De største minoriteter er schlesiere (173,2 tusind), tyskere (152,9 tusind), hviderussere (48,7 tusind), ukrainere (31 tusind), sigøjnere (12,9 tusind), russere (6,1 tusind), lemkere (5,9 tusind) og litauere (5,8 tusind). Der findes også mindre grupper kasjubere, slovakker, vietnamesere, franskmænd, amerikanere, grækere, italienere, bulgarere, israelere, armenere, tjekkere, engelændere, tatarer og karaitter. Det polske sprog, som tilhører den vestlige gren af de slaviske sprog, er landets officielle sprog. I 15 gminaer er desuden tysk, kasjubisk og litauisk hjælpesprog.

Demografisk udvikling [redigér]

Under den første polske statsdannelse hørte landområder med et areal på over 250 000 km² med én million indbyggere. På Kasimir III den stores tid var landet (ca 270 000 km²) beboet af over 2,5 millioner mennesker. Det var først unionen med Litauen som førte en radikal demografisk og territoriel vækst med sig. Under Stefan Báthory omfattede landområderne over 1 million km², mens befolkningen mod slutningen af det 16. århundrede sandsynligvis var på ni millioner. Da Polen mistede sin selvstændighed under landets delinger talte den multietniske stat mindst 13-14 millioner indbyggere, samtidig med at en betydelig del af befolkningen brugte et andet sprog end polsk (mod slutningen af det 18. århundrede udgjorde denne gruppe omkring 60 % af befolkningen). Efter at Polen genvandt sin selvstændighed efter 1. verdenskrig boede nogle millioner mennesker med ikke-polsk etnicitet inden for landets grænser. Før 2. verdenskrig var Polen en multietnisk stat, hvor minoriteterne udgjorde en tredjedel af befolkningen. I mellemkrigstiden øgedes folketallet fra 27,2 millioner til 35,2 millioner. Efter krigen gjorde grænseforskydningen og forflytningen af millioner af mennesker Polen til en etnisk enhedsstat for første gang i landets historie. Minoriteterne udgør pr. 2007 ikke mere end 3 % af befolkningen.

Uddannelse [redigér]

Det offentlige skolevæsen i Polen er gratis, og omfatter børnehave (przedszkole), grundskole (szkoła podstawowa), ungdomsskole (gimnazjum), videregående skole (liceum), teknisk skole (technikum), yrkesskole (szkoła zawodowa), artistisk skole (szkoła artystyczna) og andre. Systemet omfatter ikke højere uddannelse, som udgør en egen statslig administrationssektor og har en grundlovsgaranteret selvstændighed. Grundloven giver alle retten til uddannelse.

Skolegang er obligatorisk til attenårsalderen, men det er kun grundskolen og ungdomsskolen, som har status som obligatoriske institutioner. Grundskolen varer seks år: fra syv- til trettenårsalderen. Ungdomsskolen varer tre år og afsluttes med en eksamen. Den videre uddannelse omfatter hovedsagelig normal og profileret videregående skole (treårig) eller teknisk skole (fire år), den sidstnævnte en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse. Begge ender i eksamen artium (matura) og kan afsluttes med forskellige højere uddannelser som bachelorgrad (licencjat), mastergrad (inżynier og magister), doktorgrad (doktor) og habilitation (doktor habilitowany), som så kan krones med en professortitel.

I dag har Polen mere end 500 institutioner for højere uddannelse, blandt andet 18 traditionelle universiteter i storbyerne Gdańsk, Bydgoszcz, Katowice, Kraków, Lublin, Łódź, Bielsko-Biała, Białystok, Olsztyn, Opole, Poznań, Rzeszów, Toruń, Szczecin, Warszawa, Wrocław og Zielona Góra samt 16 tekniske, 10 medicinske og 9 landbrugsuniversiteter og talrige højskoler for kunst, musik, teater, økonomi og flere andre områder.

Polsk uddannelseshistorie [redigér]

  Det jagellonske universitet i Kraków. Dette universitet blev grundlagt i 1364 af Kasimir den Store
  Universitetet i Lviv
Uddybende Uddybende artikel: Europæisk uddannelseshistorie.

Uddannelsen af det polske samfund var et mål for rigets monarker siden begyndelsen af det 12. århundrede. I 1364 blev Det jagellonske universitet grundlagt af Kasimir den Store som et af Europas ældste og mest prestigefyldte. Universitetet i Wrocław blev grundlagt i 1505 af polske Władysław II af Böhmen og Ungarn, Universitetet i Wilno (nu Vilnius) i 1579 af Stefan Báthory, Universitetet i Poznań i 1611 af Sigismund 3. Vasa og Universitetet i Lwów (nu Lviv) i 1661 af Johan 2. Kasimir. Senere oplevede polsk videnskab en vis stagnation på grund af at landet blev stærkt svækket og ødelagt af en række krige i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Under Polens kunstelskende konge Stanisław August Poniatowski begyndte den imidlertid at blomstre op igen. Blandt andet blev verdens første uddannelsessdepartement oprettet i 1773 (Komisja Edukacji Narodowej). Under Polens delinger og 2. verdenskrig virkede uddannelsesinstitutionerne som undergrundsinstitutioner i skjul mod besættelsemagterne. Det polske skolesystem blev reformeret i 1999. Grundskolen blev da sat ned fra otte til seks år, mens den fireårige overgrundskolen blev delt i en treårig ungdomsskole og en treårig videregående skole.

Byer [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Byer i Polen.
  Izrael Poznańskis palads i Łódź
Foto: Marek og Ewa Wojciechowscy
  Mariakirken i Kraków
Foto: Marek og Ewa Wojciechowscy
  Wrocław
Foto: Adam Dziura
  Poznań
Foto: Radomił Binek
  Gdańsk
Foto: Rådhuset i Gdańsk - www.gdansk.pl
  Lublin
Foto: Marek og Ewa Wojciechowscy
  Katowice
Foto: Jan Mehlich
  Bielsko-Biała
Foto: Kamil Czaiński

Pr. 1. januar 2007 var der 891 byer i Polen. Den mindste af byerne, Wyśmierzyce, tæller kun 884 indbyggere, mens den største, Warszawa, er med sin befolkning på 1 700 000 to tusind gange større.

Byer med over 100 000 indbyggere
# By Indbyggertal(1) Voivodskab
1 POL Warszawa COA 1.svg Warszawa 1 702 139 mazowieckie
2 POL Łódź COA.svg Łódź 760 251 łódzkie
3 POL Kraków COA.svg Kraków 756 267 małopolskie
4 Herb wroclaw.svg Wrocław 634 630 dolnośląskie
5 POL Poznań COA.svg Poznań 564 951 wielkopolskie
6 POL Gdańsk COA.svg Gdańsk 456 658 pomorskie
7 POL Szczecin COA.svg Szczecin 409 068 zachodniopomorskie
8 POL Bydgoszcz COA.svg Bydgoszcz 363 468 kujawsko-pomorskie
9 POL Lublin COA 1.svg Lublin 353 483 lubelskie
10 Katowice Herb.svg Katowice 314 500 śląskie
11 POL Białystok COA.svg Białystok 294 830 podlaskie
12 POL Gdynia COA.svg Gdynia 251 844 pomorskie
13 POL Częstochowa COA.svg Częstochowa 245 030 śląskie
14 POL Radom COA.svg Radom 225 810 mazowieckie
15 Sosnowiec Herb.svg Sosnowiec 224 244 śląskie
16 POL Toruń COA.svg Toruń 207 190 kujawsko-pomorskie
17 Herb miasta Kielce.svg Kielce 207 188 świętokrzyskie
18 POL Gliwice COA.svg Gliwice 198 499 śląskie
19 POL Zabrze COA.svg Zabrze 190 110 śląskie
20 Bytom herb.svg Bytom 186 540 śląskie
21 POL Bielsko-Biała COA.svg Bielsko-Biała 176 453 śląskie
22 POL Olsztyn COA.svg Olsztyn 174 941 warmińsko-mazurskie
23 POL Rzeszów COA.svg Rzeszów 163 508 Podkarpacie
24 POL Ruda Śląska COA.svg Ruda Śląska 145 471 śląskie
25 POL Rybnik COA.svg Rybnik 141 388 śląskie
26 POL Tychy COA.svg Tychy 130 492 śląskie
27 POL Dąbrowa Górnicza COA.svg Dąbrowa Górnicza 129 559 śląskie
28 POL Opole COA.svg Opole 127 602 opolskie
29 POL Płock COA.svg Płock 127 224 mazowieckie
30 POL Elbląg COA.svg Elbląg 126 985 warmińsko-mazurskie
31 POL Gorzów Wielkopolski COA.svg Gorzów Wielkopolski 125 504 lubuskie
32 POL Wałbrzych COA.svg Wałbrzych 124 988 dolnośląskie
33 POL Włocławek COA.svg Włocławek 119 256 kujawsko-pomorskie
34 POL Zielona Góra COA.svg Zielona Góra 118 115 lubuskie
35 POL Tarnów COA.svg Tarnów 116 967 małopolskie
36 POL Chorzów COA.svg Chorzów 113 978 śląskie
37 POL Kalisz COA.svg Kalisz 108 477 wielkopolskie
38 POL Koszalin COA.svg Koszalin 107 693 zachodniopomorskie
39 Legnica herb.svg Legnica 105 186 dolnośląskie
(1) per 31.12.06
# Befolkningsfordeling i byer Antal byer (2005)
1 >1 000 000 1
2 500 000 – 1 000 000 4
3 250 000 – 500 000 8
4 100 000 – 250 000 26
5 50 000 – 100 000 54
6 20 000 – 50 000 138
7 10 000 – 20 000 177
8 <10 000 445
I alt: 891 byer(pr. 2007)
Storbyområder med over én million indbyggere:
# Storbyområde Folketal (2005)
1 Øverschlesiske industriområde(1) 3 487 000
2 Storbyområdet Warszawa 2 870 000
3 Storbyområdet Łódź 1 108 600
4 Trippelbyen(2) 1 080 700
5 Storbyområdet Kraków 1 024 000

(1) også kendt som Storbyområdet Katowice
(2) også kendt som Storbyområdet Gdańsk

Se også [redigér]

Kilder [redigér]

Litteratur [redigér]

  • Adam Krzemiński: Polen i det 20. århundrede – et historisk essay. Ellekær, 2009
  • Thomas Urban: Tabet - fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20. århundrede. Ellekær, 2012

Eksterne henvisninger [redigér]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

   
 

 

Toutes les traductions de Polen


Contenu de sensagent

  • définitions
  • synonymes
  • antonymes
  • encyclopédie

  • definition
  • synonym

Dictionnaire et traducteur pour mobile

⇨ Nouveau : sensagent est maintenant disponible sur votre mobile

   Publicité ▼

sensagent's office

Raccourcis et gadgets. Gratuit.

* Raccourci Windows : sensagent.

* Widget Vista : sensagent.

dictionnaire et traducteur pour sites web

Alexandria

Une fenêtre (pop-into) d'information (contenu principal de Sensagent) est invoquée un double-clic sur n'importe quel mot de votre page web. LA fenêtre fournit des explications et des traductions contextuelles, c'est-à-dire sans obliger votre visiteur à quitter votre page web !

Essayer ici, télécharger le code;

SensagentBox

Avec la boîte de recherches Sensagent, les visiteurs de votre site peuvent également accéder à une information de référence pertinente parmi plus de 5 millions de pages web indexées sur Sensagent.com. Vous pouvez Choisir la taille qui convient le mieux à votre site et adapter la charte graphique.

Solution commerce électronique

Augmenter le contenu de votre site

Ajouter de nouveaux contenus Add à votre site depuis Sensagent par XML.

Parcourir les produits et les annonces

Obtenir des informations en XML pour filtrer le meilleur contenu.

Indexer des images et définir des méta-données

Fixer la signification de chaque méta-donnée (multilingue).


Renseignements suite à un email de description de votre projet.

Jeux de lettres

Les jeux de lettre français sont :
○   Anagrammes
○   jokers, mots-croisés
○   Lettris
○   Boggle.

Lettris

Lettris est un jeu de lettres gravitationnelles proche de Tetris. Chaque lettre qui apparaît descend ; il faut placer les lettres de telle manière que des mots se forment (gauche, droit, haut et bas) et que de la place soit libérée.

boggle

Il s'agit en 3 minutes de trouver le plus grand nombre de mots possibles de trois lettres et plus dans une grille de 16 lettres. Il est aussi possible de jouer avec la grille de 25 cases. Les lettres doivent être adjacentes et les mots les plus longs sont les meilleurs. Participer au concours et enregistrer votre nom dans la liste de meilleurs joueurs ! Jouer

Dictionnaire de la langue française
Principales Références

La plupart des définitions du français sont proposées par SenseGates et comportent un approfondissement avec Littré et plusieurs auteurs techniques spécialisés.
Le dictionnaire des synonymes est surtout dérivé du dictionnaire intégral (TID).
L'encyclopédie française bénéficie de la licence Wikipedia (GNU).

Copyright

Les jeux de lettres anagramme, mot-croisé, joker, Lettris et Boggle sont proposés par Memodata.
Le service web Alexandria est motorisé par Memodata pour faciliter les recherches sur Ebay.
La SensagentBox est offerte par sensAgent.

Traduction

Changer la langue cible pour obtenir des traductions.
Astuce: parcourir les champs sémantiques du dictionnaire analogique en plusieurs langues pour mieux apprendre avec sensagent.

Dernières recherches dans le dictionnaire :

2307 visiteurs en ligne

calculé en 0,063s

Je voudrais signaler :
section :
une faute d'orthographe ou de grammaire
un contenu abusif (raciste, pornographique, diffamatoire)
une violation de copyright
une erreur
un manque
autre
merci de préciser :

Mon compte

connexion

inscription

   Publicité ▼